Netflix har netop teaset for et nyt program med titlen ’Homecoming’ og internettet går amok, idet meget tyder på, at der er tale om en Beyoncé-dokumentar.
Da Beyoncé optrådte på Coachella Festivalen i 2018 tiltrak hun sig enorm opmærksomhed.
Godt nok skal Queen B ikke foretage sig det helt store, før det skriver overskrifter, men opmærksomheden nåede nye højder, idet Coachella for første gang nogensinde havde en sort kvinde som hovednavn: Beyoncé.
Søndag den 7. april 2019 offentliggjorde Netflix så pludselig en teaser for deres nye program ’Homecoming’, der lanceres onsdag den 17. april 2019:
— Netflix US (@netflix) 7. april 2019
Fans gik øjeblikkeligt amok, idet den gule farve og tekstens front er magen til det, Beyoncé brugte under Coachella Festivalen i 2018.
Titlen ’Homecoming’ kan meget vel referere til velgørenhedsprogrammet, The Homecoming Scholars Award Program, som sangerinden startede tidligere i år.
Læs også: Beyoncé og Jay-Z hylder LGBTQR-miljøet i rørstrømsk takketale.
Selvom hverken Netflix eller Beyoncé har bekræftet, at ’Homecoming’ handler om Bey, så siger rygterne allerede, at dokumentaren følger superstjernen, mens hun gør sig klar til sit livs performance på Coachella.
Det vil heller ikke være Netflixs første dokumentar om en succesfuld sangerinde. Streamingtjenesten har nemlig allerede Lady Gagas ‘Five Foot Two’ og Taylor Swifts ‘Reputation Stadium Tour’.
Ventetiden frem til den 17. april er heldigvis ikke særlig lang, og vi sætter os klar med fjernbetjeningen og venter på Mrs. Carters ’Homecoming’.
Psst! Mens vi venter, ser vi nærmere på Beyoncés mest opsigtsvækkende red carpet looks. Du kan gøre det samme ved at scrolle igennem galleriet herunder: