Det er nu to år siden, at Hailey Baldwin kunne skrive Bieber som sit efternavn. I anledning af parrets bryllupsdag, har Hailey valgt at hylde manden i sit liv med en ny tatovering, der er lavet på et meget symbolsk sted.
Bieber-parret, der netop er blevet udnævnt som soulmates, kunne fornyeligt fejre, at det var et år siden, at de sagde ja til at støtte hinanden i medgang og modgang til evig tid. Kærligheden mellem de to turtelduer er vokset sig stor det seneste år, og den er slet ikke til at undgå på Instagram.
Bieber-ægteparret er nok et af de sødeste par i Hollywood, i hvert fald når det kommer til at vise kærligheden for offentligheden. Sidste år afholdt parret en kæmpe bryllupsfest et år efter deres egentlige bryllupsdag.
For en måned siden delte Hailey de søde billeder fra kærlighedsfesten med teksten: ”For et år siden havde vi det bedste bryllup. Jeg ville ønske at jeg kunne opleve denne dag om og om igen.”
Læs også: Kom med til Justin og Haileys bryllup i intim video
Nu hylder hun endnu engang kærligheden med en ny tatovering. Den berømte tatovør Mr. K, der arbejder for den populære tatoveringsbutik ’Bang Bang Tattoo’ i New York, kunne afsløre, at den 23-årige model havde fået tatoveret et lille, fint ’J’, skrevet med kursiv på sin ringfinger – som jo åbenlyst står for ingen anden end Justin Bieber.
Udover den søde hyldest til sin bedre halvdel fik Hailey også tatoveret ordet ”Beleza”, der betyder skønhed på Portugisisk.
Se tatoveringen, der er en hyldest til Justin Bieber her.
Parret var i New York i anledning af, at Justin Bieber skulle være musikalsk gæst ved ’Saturday Night Live’. Her optrådte han med sine to nyeste singler, hvoraf sangen ’Holy’ faktisk handler om Hailey og den helt særlige kærlighed, de har til hinanden. Se Justin Bieber optræde med sin nyeste single til ’Saturday Night Live’ i videoen nedenfor.
I de seneste år har der for alvor været gang i tatoveringerne i kendisland. Det er ikke længe siden, at Justin Bieber fik en ny tatovering til samlingen. Her fik han lavet en rose med bogstavet S indeni. Fans har spekuleret på, om tatoveringen mon er en hyldest til den tidligere ekskæreste Selena Gomez.
Det er ikke de eneste spekulationer, der florerer omkring de nye kendistatoveringer. Faktisk er der flere fans, der har påpeget, at Haileys nye Justin-tatovering muligvis også kunne have en reference til Justins ekskæreste, Selena, da tatoveringen minder meget om det J, der var på den diamantring, som Justin gav til Selena, dengang de to dannede par tilbage i 2012.
Men selvom de to kursive J’er ligner hinanden meget, tyder det dog på, at det er en tilfældighed mere end noget andet.
Læs også: Justin Bieber: “Haileys og mit ægteskab var arrangeret”
Vi ønsker Bieber-parret et stort tillykke med bryllupsdagen, og vi håber, at de holder løftet om kærlighed til evig tid.