Den 23-årige topmodel Hailey Bieber er tydeligvis ret vild med et bestemt dansk brand, for hun har lige købt hele fire ting derfra, fordi hun simpelthen ikke kunne vælge…
Den 23-årige topmodel Hailey Bieber, der tidligere i år (for anden gang) giftede sig med popprinsen, Justin Beiber, mangler ikke ligefrem noget.
Da hun den 23. november 2019 fyldte år, forærede hendes 25-årige ægtemand hende fx et diamantbesat Audemars Piguet-ur til den nette sum af 1 million kroner.
Men hvad bruger man egentlig sine penge på i det daglige, når man har så mange af dem? Et dansk succesbrand selvfølgelig.
En af de ting du sikkert kender ved at være en normal, dødelig person uden flere milliarder på kistebunden er, at man må vælge. Man kan ikke få det hele.
Det er derimod ikke en realitet i Haileys liv, så da hun onsdag den 27. november 2019 stoppede ind forbi danske Joe and The Juice på vej til arbejde, gjorde hun det, enhver mangemillionær ville gøre.
Købte alt det, hun havde lyst til.
De to juice og to varme drikke, som Hailey tog med sig, munder ganske vist ikke op i noget astronomisk beløb, men vi må da alligevel erkende, at vi sjældent tænker ’yolo’ i det omfang.
Læs også: Kendall Jenner fejrede sin 23-års fødselsdag iført dansk design.
Hr. og Fru Bieber er generelt glade for at forkæle sig selv med lækre drikkevarer på farten, og hvis du på et tidspunkt opholder dig i Los Angeles, burde du lægge vejen forbi parrets favorit: Joan’s on Third, hvor de ofte holder ind for at shoppe iskaffe og juice.
Se selv i galleriet herunder hvor vi har samlet 10 billeder af Justin og Hailey Bieber – og hvor flere af dem inkluderer en to go-kop fra Joan’s: