Jep den er god nok. Mr. og Mrs. Bieber er officielt en ting, og Hailey bekræfter ægteskabet ved at ændre sit navn på Instagram.
Rygterne har svirret længe. Er de gift, eller er de ikke gift? Det ved vi nu, at de er, og ikke nok med det, så har Hailey Baldwin altså også skiftet sit i forvejen kendte navn ud med et af verdens mest kendte efternavne. Mød Hailey Bieber!
Men hvordan var det, det hele forløb? Forlovelsen fandt sted i juli 2018. Nogle mente så allerede at have set Justin Bieber og Hailey Baldwin på rådhuset i New York i september 2018, men det afkræftede den langbenede blonde model dog hurtigt på sin Twitter-profil.
Læs også: Her er de 17 vildeste kendis-forlovelsesringe.
Men Justin og Hailey er jo ikke lige frem kendte for at spilde tiden, og allerede i midten af oktober 2018 bekræftede parret så, at de var blevet gift, og Hr. og Fru Bieber begyndte at omtale hinanden offentligt som mand og hustru.
I slutningen af oktober 2018 ansøgte den nygifte popfrue så om patent på navnet Hailey Bieber, fordi hun angiveligt ville starte et tøjmærket i det navn.
I starten af november 2018 fik parret desuden lavet partatoveringer, og Justin placerede sin kærlighedserklæring til sin hustru i ansigtet!
Hailey beholdte dog sit fødenavn, Hailey Baldwin, på sine sociale mediekanaler på trods af bekræftelsen vedrørende ægteskabet.
Klip til slut november 2018, hvor Hailey Baldwin nu hedder Hailey Bieber.
Justin Bieber postede et billede på sin Instagram-profil den 16. november 2018 med teksten ”Min kone er fantastisk”:
Og det var tydeligvis lige den slags kærlighedserklæring, Hailey ville høre. Kort tid efter var brugernavnet haileybaldwin nemlig frit, idet den 21-årige model havde skiftet sit til haileybieber.
Hvis du ikke allerede var overbevist omkring seriøsiteten i det hurtigt voksende forhold, så tror vi nu nok, du er det nu.
Der er vist ingen tvivl om, at Justin og Hailey Bieber er meget forelskede, og derfor forlader de sjældent hinandens side. I galleriet herunder har vi samlet 10 billeder af det nygifte par, mens de hænger ud i Los Angeles, London og New York: