Gårsdagens 58th Annual Grammy Awards bød på både panderynkende performances, store overraskelser, rørende momenter og mindeværdige øjeblikke. ELLE har samlet det bedste fra årets største musikbegivenhed til dig!
Grammy Awards 2016, som fandt sted i Los Angeles natten til tirsdag, dansk tid, bød på meget mere end blot gode performances og flotte kjoler på den røde løber. Der var skam også øjeblikke, hvor ikke et øje var tørt, øjeblikke, hvor hele salen stod op og klappede og øjeblikke, som vil blive husket mange år frem.
En lang liste af eftertragtede priser blev overrakt, og aftenens helt store vindere blev Taylor Swift, der løb afsted med tre priser for albummet, 1989, Bruno Mars og Mark Ronson, der vandt to priser for Uptown Funk, samt Ed Sheeran, der også kunne tage to priser med hjem for Thinking Out Loud.
Udover prisuddelingerne bød det otteoghalvtredsende Grammy Awards også på formidable performances fra nogen af tidens største kunstnere. Desuden var der også en række overraskelser og uforudsete øjeblikke, som blot fuldendte det i forvejen meget vellykkede awardshow.
Vi har samlet de 10 bedste øjeblikke fra gårsdagens store begivenhed til dig i galleriet.