Kan I kende denne leo-fan i ballerinaer og med vilddyr på trøjen?
Vi er her på ELLEs webredaktion ganske små-forelskede i skuespilleren Ginnifer Goodwin.
Vi fik øjnene op for hende i film som ‘Mona Lisa Smile’ og ikke mindst ‘He’s Just Not That Into You’, men det er først efter, at hun har klippet sit halvlange, bølgede hår af til fordel for en superlækker pixie-frisure, at modeverden rigtigt har fået øjnene op for stjernen.
På den røde løber er skuespilleren tit klædt i et preppy, babydool og lidt 60’er-inspirerede outfits, som fint komplimenterer hendes korthårsfrisure, men her på vej i lufthavnen viser Ginnifer sin vilde side – sort of.
Goodwin er nemlig hoppet med på leopard-bølgen i en t-shirt med et billede af vilddyret, og dette matcher hun med et halstørklæde med leoprint.
I virkeligheden er Ginnifer Goodwin døbt ‘Jennifer Michelle Goodwin’, men professionelt staver hun sit navn på en lidt mere særpræget måde.
Hun lever som veganer og er talsperson for flere dyrevelfærdsorganisationer.
Ginnifer har været forlovet tilbage i 2011, men forlovelsen holdt kun i 5 måneder. De seneste 1½ år har hun været kærester med skuespilleren Josh Dallas, som spiller med i den amerikanske TV-serie ‘Once Upon A Time’, ligesom hun selv gør.
T.v.: Ginnifer Goodwin på vej i lufthavnen.
T.h.: Skuespilleren på vej til American Music Awards.