Celebrity

Freja Beha + kæresten booket til Chloés sommerkampagne

- 23/11/2011

Se billederne af Freja Beha og kæresten Arizona Muse ...

Rygterne har gået i modebranchen siden juli.
Angiveligt skulle smukke, danske Freja Beha, som er verdenskendt som topmodel og ikke mindst muse for Chanel-designer, Karl Lagerfeld, være blevet kærester med topmodel-kollegaen, den yndige Vogue-darlingen Arizona Muse.

Senest blev de to spottet under skydningen til Chloés sommerkampagne, hvor de begge var iklædt lange, stribede Chloé-kjoler.
De er nemlig blevet booket til Chloés sommerkampagne.

Tidligere på året blev parret også fotograferet sammen, da de var booket sammen til en editorial i septemberudgaven af Vogue UK skudt af topfotografen Mario Testino.

Men hvis man vil vide noget om, hvem der dater hvem i USA, skal man bare holde sig ajour med modefotografen Terry Richardsons blog.
Det var ham, der bragte det første billede af skuespillerkollegerne Jennifer Aniston og Justin Theroux kyssende på en restaurant, hvor de spiste sammen med fotografen.
Og han har i efteråret også været så heldig at overtale det smukke modelpar, Beha og Muse, til at posere for sin linse i ømme omfavnelser, om det kan ses i galleriet.
Arizona Muse viste sig i øvrigt med en smuk ny page på weekendens fotoskydning.