Ifølge kilder forventer man nu, at hertuginde Catherine føder 10 dage tidligere end først meddelt. Læs hvorfor
Verden har ventet i spænding på en lille ny royal i den engelske kongefamilie, lige siden prins William og hertuginde Catherine meddelte, at de ventede deres første barn.
Den forventede fødselsdato er den 13-14. juli, men nu rygtes det ifølge E! Online, at Catherine i virkeligheden er sat til at føde 10 dage tidligere og kongefamilien dermed har meddelt den forkerte dato. Ifølge E! Online skulle det eftersigende være med vilje, at William og Catherine har vildledt offentligheden. De ønsker nemlig, ligesom prinsesse Diana gjorde i sin tid, at have fødselsoplevelsen for dem selv og deres familier, i stedet for at skulle følges af verdenspressen.
Da Diana i 1982 var gravid med William, meddelte hun, at hun var sat til at føde den 1. juli, men i stedet kom den lille prins til verden allerede den 21. juni. Så måske Catherine har luret sin afdøde svigermors trick?
Vi glæder os til at se, om parrets førstefødte kommer til verden allerede om syv dage. Men måske rygtet også er en slags afledningsmanøvre? Vi må vist bare vente og se.