Efter at have holdt sin graviditet hemmelig har sangerinden, Ellie Goulding, nu født sit og ægtefælle Caspar Joplings første barn. Læs mere om Ellies hemmelige graviditet og fødsel i artiklen herunder.
I februar kunne Ellie Goulding afsløre, at hun var gravid i ottende måned, og nu har den 34-årige ’Love Me Like You Do’-sangerinde født.
Den lykkelige nyhed har hun dog ikke selv afsløret. Det har hendes ægtefælle, Caspar Jopling, i stedet gjort på sin instastory.
Foto: @casparjopling
Her skriver han, at han er “ekstrem taknemlig”, og at mor og barn har det godt. Samtidig skriver Jopling, at han håber, at de som den nybagte lille familie vil få fred til at nyde ”den magiske og personlige stund”.
Ellie Goulding blev gift med kunsthandleren, Caspar Jopling, tilbage i 2019, og til Vogue fortalte hun tilbage i februar, at hun blev gravid undervejs på deres ét års bryllupsfejring i Italien tilbage i august.
På grund af lockdown og Corona har hitmageren opholdt sig hjemme i Gloucestershire i det sydvestlige England, og fordi hun ikke har optrådt offentligt siden sommeren 2020, har hun haft lejlighed til at lade maven vokse i fred – nu er maven dog erstattet med en lille baby.
Køn og navn holder det nybagte forældrepar hemmeligt lidt endnu.
Psst … Hvis du er lige så vild med de små kendis-babyer som os, så kan du i galleriet herunder se 7 søde måder, hvorpå kendte har annonceret deres fødsler.
Foto: Privat
Medina og Malo Chapsal
Du kender måske popsangeren Medina for hendes rå og sexede look, og måske har du skrålet med på sange som ”Kun for mig” eller ”Vi to”. Siden den 6. juni 2020 har hun været gift med sergent Malo Chapsal og søndag den 7. februar delte hun på sin Instagram et billede af sig selv og sin nyfødte dreng, med teksten ”A pic from day 3 at the hospital when I was so tired that I couldn’t tell the time on the clock at all…!!!”
Foto: Privat
Sofie Linde og Joakim Ingversen
En anden dansk kendis, der lige har født, er Sofie Linde. Du kender hende måske som tv-vært på X-Factor eller som vært på TV2 Zulu Galla Awards, hvor hun holdt en skælsættende tale omkring sexisme.
Sofie danner til dagligt par med kollega Joakim Ingversen, sammen har de datteren, Trine, og lørdag den 6. februar delte hun, at de tre nu er blevet til 4 på sin Instagram med teksten ”Og så kom Søs <3”.
Foto: Privat
Gigi Hadid og Zayn Malik
Supermodel Gigi Hadid og One-Direction-stjernen Zayn Maik blev forældre til en lille pige, Khai, tilbage i september. Den 24. september delte Gigi på sin Instagram et billede af datterens og Zayns hånd med teksten ”Our girl joine dus earth-side this weekend and she’s already changed our world. So in love ??”
Foto: Privat
Katy Perry og Orlando Bloom
Sanger Katy Perry og skuespiller Orlando Bloom bød d. 26. august 2020 deres datter velkommen gennem Unicefs Instagram. Det udfoldede sig også i et sort/hvidt billede af den nyfødtes hånd, hvor Blooms holder hendes finger og Perry hendes håndled. De nye forældre er ambassadører for Unicef og benyttede lejligheden til at øge bevidstheden om behovet for bedre adgang til healthcare for gravide kvinder rundt om i verden.
Foto: Privat
Cameron Diaz og Benjo Madden
Et andet eksempel er Cameron Diaz, på 47, der tilbage i januar 2020 bød sin første nyfødte datter velkommen på Instagram med manden Benjo Madden. Dette post adskiller sig fra de førnævnte - Cameron valgte nemlig at slå en tekst op fremfor et billede af datteren.
Foto: Privat
Romee Stridj ogLaurens Van Leeuwen
Victoria Secret-model, Romee Stridj, skrev den 4. december 2020 på sin Instagram: ”Mint van Leeuwen ~ feeling so blessed to finally hold you in my arms ? We are so in love with you!!”
De to nybagte forældre, Romee og Laurens, har været kærester i 11 år, siden Romee ikke var mere end 14 år.
Foto: @emrata
Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard
I et Instagram-indlæg, torsdag den 11. marts, afslørede model, Emily Ratajkowski, og skuespiller, Sebastian Bear-McClard, deres fødsel med et billede af Emily, der ammer nyfødte Sylvester, med teksten: ”Sylvester Apollo Bear has joined us earth side. Sly arrived 3/8/21 on the most surreal, beautiful, and love-filled morning of my life”. Tillykke til dem!