Celebrity

Donna Karans Oscar-kjoler forsvandt i fly

- 26/02/2014

Designeren Donna Karan har sendt sine Oscar-kjoler med fly til Los Angeles, men de er nu forsvundet undervejs.

Når en designer omhyggeligt udvælger kjoler til den nye sæson, og sender dem med et fly til en stylist i Los Angeles forud for Oscar-uddelingen, så er det sidste, man forventer, at de kostbare og unikke kreationer forsvinder.

Helen Hunt optrådte ved sidste års Oscar-uddeling i en budgetvenlig kjole fra H&M. Se den her

Men det var ikke desto mindre, hvad der skete for Donna Karan for nyligt. Designeren, der har base i New York, sendte kjoler til Hollywood sammen med sin PR-agent Aliza Licht, der blandt står for Twitter-kontoen DKNY PR Girl, men i lufthavnen i Los Angeles var de pist forsvundet.

“Jeg prøver at forholde mig roligt, men flyet er lige landet i LA, og vores Oscar-kjoler er IKKE med. Vi har fået bekræftet, at kjolerne kom med flyet. Ok, fint – HVOR ER DE SÅ?,” skriver Aliza Licht på Twitter.

Se listen over sidste års Oscar-nominerede her

Den hektiske søgen blev udspillet på Twitter, før PR-agenten til sidst glædestrålende kunne skrive:

“Breaking news! #DonnaKaranAtelier #Oscar-kjolerne findet i bagageområdet. Min fejl. Jeg skulle have afsendt dem under personen, der skal bære dem,” skriver Aliza Licht.

Herefter opdaterede PR-agenten med en bekræftelse fra stylisten om, at hun havde modtaget dem, hvortil hun skrev “pyha”.

Aliza Licht afslørede dog ikke noget om stylistens navn, eller hvem hun skulle klæde på. Tilhængere af Donna Karan der forventes at deltage ved Oscar-uddelingen tæller blandt andre Naomie Harris, Camilla Alves, Penelope Cruz og Katie Holmes.