Du troede måske, at alt var fryd og gammen for kendisserne, men de drømmer rent faktisk også om at bytte deres liv ud med en andens engang imellem. Kendall Jenner har netop afsløret, hvem hun gerne ville bytte sko med for en dag.
Udefra set kører livet på skinner for den 23-årige topmodel, Kendall Jenner. Hun har det, vi andre drømmer om: En stor familie, et gigantisk drømmehus i Californien, en fremstormende karriere som topmodel og en professionel basketballspiller at flette fingre med.
Hun må da være rimelig godt tilfreds. Ikke?
Kendall Jenner er vitterligt vokset op på den røde løber på grund af sine forældres og søstres store berømmelse, og med årenes løb er hele familiens eksponering kun steget mod skyerne.
I dag følges den langbenede brunette af over 100 millioner mennesker på Instagram, men hun har da før givet udtryk for, at livet på første klasse ikke nødvendigvis betyder lykke.
Kendall har tidligere åbnet op omkring sine udfordringer med blandt andet angst og acne, og her har hun fortalt, at det ikke udelukkende har været nemt at vokse op i spotlyset.
Læs også: Kendall Jenner åbner op omkring sit forhold til Ben Simmons i nyt interview.
Så selvom Kendalls egne sko fyldes ud af verdens p.t. højeste betalte supermodel, drømmer den næstyngste søster i Kardashian/Jenner-klanen skam også om at gå i en andens sko engang imellem, og i et nyt interview med E! afslører den 23-årige skønhed, hvem hun ville bytte med.
”Måske Beyoncé for en dag. Hvor fedt ville det ikke være? Jeg føler, det ville være så fedt og spændende”, sagde Jenner. ”Men også ret stressende”, tilføjede journalisten, ”Ja, der er nok masser af arbejde”, sluttede Kendall af, men mon ikke reality-stjernen/topmodellen er vant til et tætpakket skema?
Og Kendall er da heller ikke den eneste i familien, der beundrer den 37-årige mrs. Carter. Hvem husker ikke Kanyes ”Beyonce has one of the best videos of all time”-udbrud ved VMA’s 2009?
Det er vist ‘safe to say’, at den superkendte familie selv ser en smule op til den ikoniske sangerinde, men hvem gør ikke også det?
Du kan se hele interviewet med Kendall Jenner herunder – og her afslører hun endda også hvilken af sine søstres skoskab, hun helst ville tømme.
Psst! Det er en med en misundelsesværdig sneaker-samling.