Mandag den 2. december 2019 løb årets British Fashion Awards af stablen, og traditionen tro var den røde løber fyldt med modeller, skuespillere og designere i deres stiveste puds…
Londons Royal Albert Hall var mandag den 2. december 2019 fyldt til bristepunktet med årets mest fashionable gæster.
Det ikonske London-venue dannede nemlig ramme om årets British Fashion Awards, hvor British Fashion Council traditionen tro hyldede de mest prisværdige designere, der har gjort sig mest bemærket indenfor det seneste år.
Den røde løber var selvfølgelig spækket med kendisser i form af modellerne som Irina Shayk og Jourdan Dunn, sangerinder som Rihanna og Ellie Goulding og skuespillerinder som Julia Roberts og Naomi Watts – alt i alt en stjernespækket gæsteliste, der selvfølgelig heller ikke skuffede i form af outfits.
Bottega Veneta blev ikke overraskende aftenens helt store vinder, og kreativ direktør, Daniel Lee, bukkede ydmygt da han modtog hele fire priser for Accessories Designer of the Year, Womenswear Designer of the Year, Brand of the Year and Designer of the Year.
Læs også: De bedste kendislooks på den røde løber i 2019.
Fra Alexa Chung i delikat sort pallietkjole med hvid krave under til Adut Akech (der vandt prisen for årets model) i nærmest julegavelignende indpakning a la stor, grøn sløjfe.
Se alle ovenstånede stjerner og looks i galleriet herunder, hvor vi har samlet billederne fra den røde løber ved British Fashion Awards 2019: