Søndag den 24. november 2019 løb American Music Awards af stablen fra Los Angeles, og den røde løber var selvfølgelig tætpakket med kendisser i imponerende skrud. Se med her.
Microsoft Theater i Los Angeles dannede søndag den 24. november 2019 ramme om den anerkendte prisuddeling American Music Awards 2019.
Her samledes den amerikanske musikbranche for at hylde hinanden (og sig selv), mens priser for blandt andet årets artist, årets samarbejde og årets musikvideo uddeles.
Den 29-årige sangerinde Taylow Swift, der lige nu er albumaktuel med Lover, blev en af aftenens helt store vindere.
Hun løb nemlig både med priserne for årets artist, årets musikvideo, årets kvindeligt pop-/rock-kunstner, årets pop-/rock-album og årets favoritartist indenfor moderne voksne – og sådan rydder man vist lige bordet.
Læs også: Her er kjolerne fra den røde løber ved Emmy Awards 2019.
Udover Swift var blandt andre Selena Gomez, Halsey, Dua Lipa og Heidi Klum også til stede, og de mødte selvfølgelig op top-stylet fra hoved til tå.
Se selv i galleriet herunder hvor vi har samlet billederne fra den røde løber ved American Music Awards 2019: