Home / Kultur / Celebrity / De 13 mest stormfulde on/off forhold i Hollywood
I kølvandet på Selena Gomez' og The Weeknds break-up, er der kommet en ret berømt herre ind i Selena Gomez' liv igen - vi snakker selvfølgelig om Justin Bieber, som er notorisk kendt for sit on/off forhold med den unge sangerinde. Men hvilke andre par i Hollywood har fundet sammen og slået op - for derefter at finde sammen igen?
Nogle kendis-par har været sammen så længe, vi kan huske (ja, vi kigger på jer, Victoria og David Beckham!), mens andre har en hæsblæsende dating-historik, som har givet os andre en hel del at snakke om – her snakker vi selvfølgelig om de mest stormfulde forhold i Hollywoods moderne historie.
For de mest stormfulde forhold i Hollywood går op og ned – og så op igen. Ja, de stormfulde forhold i Hollywood er faktisk ligeså naturlige som mælk i vores caffe latte grande. For hvad ville vores caffe latte være uden mælk? Og hvad ville et ægte Hollywood-par i kendisland være, uden en obligatorisk omgang ’hot ’n’ cold’’?
For nyligt kom det frem, at Selena Gomez og The Weeknd endegyldigt har vendt hinanden ryggen. Det gav ekko i den digitale verden, hvor The Weeknd var hurtig til at sløjfe Selena Gomez’ omgangskreds fra sin liste af dem, han følger på Instagram – og det er uden sidestykke et helt klart tegn på, at Selena ikke længere er The Weeknds main squeeze.
En af dem, der måske har en finger med i dramaet er Justin Bieber, som Selena Gomez i sandhed har haft et ubestrideligt on/off forhold med gennem det sidste årti.
Og Selena/Biebs bekendtskabet er da i særdeleshed nok også det par, som kan hive vinder-statuetten hjem, for at have det mest markante on/off forhold i Hollywood gennem tiden – men hvem er de andre nominerede?
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet en oversigt over de 13 Hollywood-par, der har fundet sammen, gået fra hinanden, for så at finde sammen igen – måske er dit yndlings-par på listen?
Foto: AOP
Brooklyn Beckham og Chloe Moretz
Det yngste par på vores liste, blev set sammen for første gang i 2014, men gik ikke offentligt med deres kærlighed indtil et par år efter i 2016. Samme år gik rygtet, at parret havde gået hvert til sit, men i marts 2017 fandt de to turtelduer (heldigvis) sammen igen. I dag er parret dog gået fra hinanden for good, hvilket Brooklyn offentliggjorde ved at kysse med modellen, Lexi Wood, i offentligheden.
Foto: AOP
Ryan Gosling og Rachel McAdams
Parret, som mødte hinanden under indspilningerne af ’The Notebook’ tilbage i 2004, datede fra 2005 og indtil sommeren 2007. I 2008 havde de en kort romance, indtil de endelig gik hver til sit for good.
Foto: AOP
Scott Disick og Kourtney Kardashian
Kourtney og Scott begyndte at date i 2006, og havde et stormfuldt on/off forhold helt indtil 2015. Parret har i reality-serien ’Keeping up with the Kardashian’ udtalt sig positivt om muligheden for at finde sammen igen – og parret, som til tider virker som hund og kat, har tre børn sammen. I dag er Scott dog kærester med Sofia Richie.
Foto: AOP
John Mayer og Katy Perry
Parret, som først blev spottet sammen tilbage i 2012, blev notorisk kendt for at slå op og finde sammen i en lang periode indtil 2015, hvor de gik fra hinanden for sidste gang (ja, indtil videre!)
Foto: AOP
Kate Middleton og Prins William
Det nok mest overraskende par på listen er Prinsesse Kate og Prins William. Vi så for første gang det royale par sammen tilbage i 2004, og i 2007 slog de kortvarigt op med hinanden. Dog varede deres break-up heldigvis kun tre måneder, og de har været sammen lige siden.
Foto: AOP
Miley Cyrus og Liam Hemsworth
Miley og Liam mødtes på mest sukkersøde vis under indspilningerne til den romantiske film The Last Song i 2009. De slog op for første gang i august 2010, og brugte resten af 2010 på at være on/off. De blev forlovet i juni 2012, og sløjfede alle planer om et bryllup i september 2013, hvor de efterfølgende gik hvert til sit. Men de kunne ikke undvære hinanden længe: For i 2016 fandt de sammen igen. I julen 2018 blev de gift.
Foto: AOP
Kylie Jenner og Tyga
Den første gang vi så disse to Hollywood-kendisser sammen, var i 2015, hvor Kylie fejrede sin 18-års fødselsdag i Mexico med rapperen Tyga. De brugte hele det efterfølgende år på at være on/off, og i april 2017 blev det for meget for dem begge: Her gik de fra hinanden for good.
Foto: AOP
Rose Leslie og Kit HaringtonGame of Thrones-parret datede i 2012, men slog op samme år. To år senere slog det gnister igen og i september i 2017 blev de forlovede - #JonSnowlove!
Foto: AOP
Emma Stone og Andrew Garfield
Emma og Andrew er endnu et par, som fandt hinanden under indspilningerne af en film, de begge to spillede med i. De faldt pladask for hinanden i 2011 under indspilningerne af The Amazing Spiderman, og holdt forholdet kørende indtil 2015, hvor de gik fra hinanden. Dog har kilder lige siden blusset op under rygtet om, at de to er åbne over for, at give hinanden en chance igen - og der var da også tydelige gnister i luften mellem de to, da de løb ind i hinanden under en prisuddeling for nylig - fingers crossed!
Foto: AOP
Gigi Hadid og Zayn Malik
Det måske mest overraskende par på listen er dette power-couple. De fandt hinanden i 2015, men gik fra hinanden året efter. Deres distance til hinanden holdt dog ikke længe og senere samme måned, så man parret sammen på gaderne i New York, hvilket måtte betyde, at de to var sammen igen. I starten af januar 2019 slog de op igen, men Gigi blev allerede spottet ude foran Zayns New York-lejlighed senere på måneden, så hvem ved?
Foto: AOP
Ben Affleck og Jennifer Garner
Endnu et film-par! De mødtes i 2002 under optagelserne på Daredevil, men begyndte ikke at date officielt før 2004. De blev gift i 2005, og ægteskabet holdt i 10 år, men sluttede så brat på grund af rygter om, at Ben Affleck ikke kunne holde fingrene fra parrets babysitter. I 2016 blev de spottet på gaden, da de forlod par-terapi sammen, og rygter begyndte at gisne: Betød det mon, at de forsøgte at arbejde på forholdet? Det viste sig, at det ikke betød, at de var igang med at finde sammen igen - og parret gik endegyldigt hvert til sit.
Foto: AOP
Justin Timberlake og Jessica Biel
Justin og Jessica startede deres romantiske rejse sammen i 2007. De gik kort hver til sit i 2011, men splittet fra hinanden stod ikke på længe. De blev nemlig gift i 2012 og har været sammen siden - de er så søde sammen!
Foto: AOP
Drake og Rihanna
Det mest hemmelighedsfulde par på vores liste er Drake og Rihanna. Parret har været notoriske kendt for at gå stille med dørene, men romantiske rygter om stjerne-sangerne har svirret siden 2009. Er de sammen? Er de ikke sammen? Kom nu, Rihanna og Drake, fortæl os sandheden!
Foto: AOP
Justin Bieber og Selena Gomez
Vinderne af on/off kategorien er dette unge par. De har datet siden 2011, og efter hvad virkede som den endelige beslutning om at gå hver til sit i 2014, blev de to stadig spottet sammen. I 2018 giftede Justin sig dog med modellen, Hailey Bieber, så nu er de nok done for good.