Celebrity

David Beckham på forsiden af ELLE

- 29/05/2012

Først var det Niklas Bendtner, og det næste er, at vi kan glæde os over David Beckham på forsiden ...

I anledningen af OL, der skal i år skal afholdes i London, så er det den legendariske sportsmand og designer David Beckham, der vil bryde forsiden af britisk ELLE. Han er blevet fotograferet af modefotografen Doug Inglish og vil optræde i en 11 siders billedserie i magasinet.

På løssalgs-forsiden vil David Beckham beholde trøjen på, men inde i bladet OG på abonnementsforsiden viser han sin veltrænede overkrop, mens han er på vej op af en pool i et par drivvåde bukser …
Forsiderne er netop blevet offentliggjort – løssalgs- og abonnementsforsiden ses begge herover.

Victoria Beckham fejrer Davids fødselsdag på sin twitter-profil

Samtidig har ELLE fået et eksklusivt interview med den USA-boende sportsstjerne, og her taler han blandt andet ud om langt om længe at blive far til en datter, hvad berømmelse betyder for ham, og hvordan han og hans designer-kone Victoria Beckham balancerer arbejde og fritid.

Han siger blandt om sin deltagelse i hendes modepræsentation ved New York Fashion Week tidligere på året:

Jeg tror, at det var meget vigtigt for Victoria at have sit eget. Hun løber ikke rundt på banen sammen med mig, og jeg vil ikke stå i vejen for hende. Men jeg var beæret over at være der denne gang, for der var et stort pres lige i denne sæson, fordi hun havde fået barnet og folk sagde: ‘Måske bliver det ikke helt så godt denne sæson’…men det blev utroligt, siger han.

I anledning af OL har Domenico Dolce (Ham fra Dolce & Gabbana) i øvrigt fotograferet 67 internationale fodboldspillere, som alle kan ses i en bog. Bogen vil kunne købes i Dolce & Gabbana-butikker fra juli samt i boghandler fra efteråret 2012.

Få et sneak-peak i galleriet …

Så kom forklaringen: Victoria Beckham forklarer, hvorfor hun altid ser sur ud på billeder