Celebrity

Cynthia Nixon lagt for had af homoseksuelle

- 26/01/2012

Skuespillerinden fra successerien er kommet med nogle kompromitterende udtalelser ...

Skuespillerinden Cynthia Nixon, som vi allesammen kender som advokaten ‘Miranda‘ i Sex and the City er kommet med nogle udtalelser, som har gjort hende enormt upopulær i de homoseksuelle kredse i USA.

Skuespillerinden var indtil 2003 gift med Danny Mozes, som hun har to børn sammen med.
Efter skilsmissen fra ham, blev hun kærester med Christine Marinoni, som hun siden er blevet gift med og stadig er sammen med den dag i dag.

I en tale til et arrangement blandt homoseksuelle i USA udtalte Nixon, at hun har prøvet at være heteroseksuel, hun har prøvet at være lesbisk, og lesbisk er bedre.
Arrangørene prøvede at få hende til at ændre denne formulering, da de mente, hun antydede, at det at være homoseksuel er et valg, og Nixon udtalte efterfølgende til The New York Times, at i hendes tilfælde ér homoseksualitet et valg.
Hun er træt af al den kritik, den slags udtalelser afføder, for hvorfor må det ikke være et valg, spørger hun?
Det er vel lige meget, hvordan vi er kommet her til, siger hun. Vi er alle en del af det samme miljø, og vi er, det vi er, nu.

Men mange homoseksuelle rettighedskæmpere i USA er uenige med Cynthia og mener, at hendes udtalelser kan påvirke unge homoseksuelle, som stadig føler skam over deres seksualitet, og de beder skuespillerinden om at ændre sine udtalelser eller trække dem tilbage.
Men det er der intet, der tyder på, at Cynthia Nixon har tænkt sig.

 

Cynthia Nixon til premiere på Sex and the City – The Movie med sine kolleger fra filmen.

Cynthia Nixon med Christine og sine børn …