Læs mere om den smukke skuespillerindes Cecilie Stenspils sommer, og bliv måske inspireret til din egen ...
Sommerferieplaner
Hele min sommerferie skal jeg tilbringe på Bornholm. Jeg skal medvirke i Bornholmerrevyen, så denne sommer bliver en arbejdssommer.
Læsestof
En masse forskellige revytekster. De bedste skal udvælges, skrives om og læres udenad. I fritiden nyder jeg gerne en krimi. Jeg skal læse Sara
Blædels bog Aldrig mere fri. Jeg elsker hendes bøger.
Look
Min kuffert bliver primært pakket med afslappet tøj, sommerkjoler, store solbriller, solcreme og hat. Jeg skal passe meget på min lyse hud, derfor er jeg aldrig direkte i solen.
Christiane Schaumburg-Müllers sommer …
Musik
Jeg er meget glad for Adeles nye album, 21. Hvis jeg skal danse, bliver det til Michael Bubble eller skønne Medina. Og så skal jeg forberede mig rent sangmæssigt på Next to Normal – en stor Pulitzer Prize-vindende musical, jeg skal lave på Nørrebros Teater til næste forår.
Mad og drikke
Koldskål med friske jordbær, rabarberkompot, nye kartofl er og grillede rejer på Bornholms klipper.
Hvem
Med min kæreste, Mads M. Nielsen, som også medvirker i Bornholmerrevyen, hans datter og mange af vores venner og familie.
Bedste ferie
Vores seneste rejse gik til Florida, så det er den, jeg tænker på først. Det var virkelig skønt! Vi fik slappet af, shoppet, var turister, og selvfølgelig også i Disney World. Og så fik vi shoppet lidt mere.
Medinas sommer …
Sommerens beautyprodukter
‘Super Sensitive Faceblock’ fra Dermalogica, La Roche Posays ‘Anthelios 50+’-solcreme og Avènes ‘Thermal Water Spray’, som jeg bruger mange gange dagligt til at friske mit ansigt op.
Ingen sommer uden …
Afslapning! Det er der, jeg lader op til resten af året, og jeg nyder virkelig at hive stikket ud. Men det er heller ikke sommer uden jordbær.
Cecilie til Malene Birgers modeshow i februar 2011.
Kjolen er fra Christina Borcher …