Celebrity

Caroline Fleming: Selvfølgelig går jeg i genbrugstøj

- 09/04/2014

Den tidligere baronesse Caroline Fleming er ikke for fin til at gå i genbrugstøj og har netop sat tøj fra sin egen garderobe til salg...

Den 38-årige tidligere baronesse Caroline Fleming er kendt for sin gode stil og sin utroligt veludstyrede garderobe.

Se også: Caroline Fleming bruger sukker og havregryn til at eksfoliere sin hud med.

Men den stilrigtige Topmodel-dommer har dog ikke knyttet sig så tæt til sine rober, at hun ikke kan dele ud af dem til fordel for velgørenhed, for hun har netop valgt at sætte sit brugte tøj til salg hos webshoppen fashion-resales.

Det er altid dejligt at støtte et godt formål, og at der her er fokus på udsatte børn, gør kun glæden større. Jeg har stor respekt for Ungdommens Røde Kors og deres arbejde, siger den tidligere baronesse.

Caroline Fleming køber genbrugstøj

Det tøj hun har sat til salg i den forbindelse er med hendes egne ord en blanding af ting, som har stor affektionsværdi for hende, og som hun mener, andre kan få glæde af.

Shopper du selv genbrugstøj?

Ja, selvfølgelig, lyder det korte svar fra Caroline Fleming.

Det er dog heller ikke, fordi det ligefrem har været nødvendigt for den tidligere baronesse at rydde op i sin garderobe, for hun beskriver sig selv om meget pertentligt, og derfor hun har opdelt sit tøj i styles og farver.

Caroline Fleming glæder sig

Caroline Fleming gemmer sædvanligvis også alt sit tøj, og smider sjældent noget ud. I stedet donerer hun væk til forskellige organisationer, som viser interesse for det.

– Tror kunder, der handler på fashion-resales allerede har forstået, hvor fint det er, at man støtter konceptet genbrug samtidig med, at pengene går til et fantastisk formål. Jeg er bare glad, hvis der er kunder, som vil kunne lide det, jeg har doneret, siger Topmodel-dommeren.

Se også: Her er gæsterne på den røde løber ved sidste års ELLE Style Awards

Caroline Fleming nævner desuden mærker som The Row, Balanciaga, Saint Laurent, Valentino og Gianvito Rossi blandt sine favoritter.

Læs også: Caroline Fleming: Tiden med Bendtner var et eventyr…