Den smukke Victoria's Secret-model med de flotte bryn anbefaler et noget alternativt skønhedsprodukt
Cara Delevingne er på få år blevet et af de allermest anerkendte navne indenfor modeindustrien.
Hun er smuk, ung og har fantastiske bryn – og så er hun kendt for sit kække og morsomme væsen, der også afspejler sig i hendes sjove billeder på Instagram.
Backstage under årets Victoria’s Secret-modeshow var der en reporter fra amerikansk Vogue, der bad Cara Delevingne om hendes allerbedste skønhedstip – et spørgsmål, modellen utvivlsomt er blevet stillet mange gange før.
På samme tid sad Delevingne i makeuppen og var i gang med at spise et lille mellemmåltid – som bestod af intet ringere end stegt bacon.
Så Caras rappe svar på spørgsmålet var naturligvis: “Bacon!”
Da journalisten responderede, at ‘bacon’ jo ikke er et skønhedsprodukt, svarede modellen:
“Hvad mener du dog med, at det ikke er et skønhedsprodukt? Bare vent, til min bacon-produktserie udkommer! Inklusive en øjenbryns-gelé, naturligvis!”
Læs også: Cara Delevingne overvejer at droppe karrieren på grund af psoriasis.