Celebrity

Billede viser, at Kendall Jenner og Hailey Bieber er præcis ligesom alle andre veninder

- 04/12/2020

Det er ingen hemmelig, at de to it-modeller Kendall Jenner og Hailey Bieber er bedsteveninder, men trods deres stjernestatus og jetsetliv, så laver de altså også helt almindelige venindeting - ligesom alle os andre.

I anledning af Hailey Biebers 24-års fødselsdag delte den 25-årige model Kendall Jenner flere post, af venindernes forhold gennem tiden, og det viser sig, at de to veninder laver mange af de samme ting, som vi laver med vores veninder

De to supermodeller har været veninder i en del år, men faktisk var Hailey Bieber bedsteveninder med Kylie Jenner, den yngste søster i Kardashian/Jenner-familien, før Kendall Jenner overtog pladsen. I dag er der slet ingen tvivl om, at Kendall og Hailey er bedsteveninder – faktisk har de to it-modeller været veninder siden 2013, og kan altså i år fejre deres 7-års lange venskab. 

Læs også: Her er denimbrandet, Kendall Jenner og Bella Hadid sværger til

Som en hyldest til bedsteveninden, Hailey, delte Kendall Jenner en masse billeder af de to veninder sammen – som offentligheden aldrig har set før. 

På billederne får vi et indblik i deres venindeforhold, der byder på alt fra sleepovers, grineflip, venindesladder til shoppingture i Ikea – og er jo et skønt billede på, at de to modelveninder, trods deres verdensberømmelse, bare er ’helt almindelige’ veninder. 

 

Foto: @kendalljenner

Der er ingen tvivl om, at de to veninder er meget tætte og spiller en stor rolle i hinandens liv – faktisk var Kendall med til at arrangerer Haileys polterabend før det officielle bryllup med sangstjernen Justin Bieber. 

Læs også: Hailey Bieber hylder kærligheden til Justin med en ny tatovering

Om man er stjernekendisser eller ej, så viser Kendall og Haileys venindeforhold os, at venindetitlen for dem, er præcis som for os andre – millioner på kontoen eller ej.