Beyonce er blevet model for H&M. Smugkig på den nye kampagne
Så kom nyheden! Beyoncé er H&Ms nye ansigt.
Allerede i januar skrev ELLE.dk, at rygter sagde, at Beyoncé var H&Ms nye ansigt. Det skete efter en af Beyoncés dansere havde ‘tweetet over sig’ og havde skrevet på sin Twitter-profil, at den amerikanske megastjerne lige havde deltaget i en fotoskydning på Bahamas. Åh-åh. Hans tweet blev kort tid efter fjernet, skaden var sket og hemmeligheden om Beyoncés samarbejde med H&M var knap så hemmeligt længere.
Læs, hvad der stod i Twitter-beskeden
Det er dog først i dag, at H&M bekræfter samarbejdet. Kampagnen bliver lanceret fra maj og har titlen ‘Beyoncé as Mrs. Carter in H&M’. Sangerinden, som snart skyder sin verdensturné ‘Mrs. Carter World Show Tour’ i gang, er vild med H&M, fordi tøjet er budgetvenligt og ungdommeligt.
Jeg har altid elsket H&Ms fokus på budgetvenlig mode. Jeg elsker virkelig det koncept, vi har samarbejdet omkring,” siger den smukke sangerinde.
Og på kampagnebillederne er Beyoncé klædt i sommerklæder fra H&M.
“Der er en perfekt bodycon-kjole, lige så vel som en florlet sommerkjole. Og selvfølgelig er der bikinier. Det, der gør kollektionen ekstra speciel er, at Beyoncé selv har haft indflydelse på designet, og den er derfor meget præget af hendes personlige stil,” siger Ann-Sofie Johansson, chefdesigner for H&M.
Kampagnebillederne blev skudt i Nassau på Bahamas af fotograferne Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin, og en reklamefilm er skudt af talentet Jonas Åkerlund. Yderligere har Beyoncé indspillet en sang i forbindelse med samarbejdet. Den hedder ‘Standing by the Sun og vil kunne købes på hm.com fra maj.
Vi glæder os til at se hele kampagnen!
Beyoncé tabte 26 kilo på bare tre måneder lige efter, hun havde født. Se her, hvordan hun gjorde.