Celebrity

Beyoncé beviser endnu engang sin queen-status i tætsiddende pallietkjole

- 18/11/2019

Den amerikanske sangerinde, Beyoncé Knowles, har gang på gang bjergtaget os igennem sine vilde og fantastiske looks, og nu har hun igen bevist, at ingen kan nærme sig Queen B. Forud for velgørenhedsmiddagen ved The Shawn Carter Foundation Gala lørdag den 16. november 2019 postede hun nemlig sit look på Instagram. Et look, som ikke fik for lidt af hverken glim-glam og flotte former.

Før Beyoncé drog af sted mod velgørenhedsmiddagen til The Shawn Carter Foundation Gala lørdag den 16. november 2019, holdt hun en privat fotosession derhjemme – og de billeder fik hendes trofaste Instagram-følgere selvfølgelig lov til at se nærmere på. 

For selvom vi ofte ser den amerikanske sangerinde i ekstravagante kjoler, fik denne også vores kæber til at falde. Hun så nemlig blændende ud i sin nude glitterkjole, der ikke lod meget til fantasien, og som gjorde det svært for enhver Beyoncé-fan ikke at crushe lidt ekstra på hende. 

Man kan kun sidde tilbage og blive en anelse misundelig på Beyoncés kvindelige former, for det er ikke mange, der kan prale af at have den timeglasform.

Det giver os næsten lyst til at squatte lidt ekstra kilo nede i fitnesscentret for at få lidt mere fylde bagtil. Mon så man kan lave sådan en ferskennumse?

2019 har (også) været Beyoncés år. I juli kunne vi nemlig lytte til sangerindes fine røst i genindspilningen af Disneys populære tegnefilm Løvernes Konge.

Foruden at spille Simbas kæreste Nala, synger hun også tåreperseren ’Can You Feel the Love Tonight’. En sang, som filmen ikke ville være det samme uden.

Læs også: Chrissy Teigen stjal rampelyset til awardshow i gudesmuk pastelgrøn kjole

Faktisk lavede hun også sin egen sang til filmen, der endte med at blive en del af soundtracket, og selvom den ikke kommer til at slå Sir Elton Johns perlerække af hits til den originale film fra 1994, er den klart et lyt værd. 

Hør selv sangen her:

Psst! Har du ikke helt fået opfyldt din daglige dosis af Queen B og har du lyst til at se meget mere?

Klik rundt i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet nogle af superstjernen mest opsigtsvækkende red carpet looks. Wauw!