Der er udsigt til, at vi almindeligt dødelige kan få råd til Balmain ...
Modehuset med det fantastisk cool, lækre og misundelsesvækkende tøj, Balmain, er måske nu i udsigt til at blive bare en anelse mere økonomisk overkommeligt og dermed også indenfor vi almindeligt dødeliges økonomiske formåen.
Modehuset planlægger nemlig at lancere en ny linie, som skal have tilknyttet et nyt designteam – men som stadig skal superviseres af Balmains kreative direktør Olivier Rousteing.
Det nye label, som kommer til at hedde Pierre Balmain, opkaldt efter modehusets grundlægger, vil være målrettet en yngre målgruppe, og tøjet vil være til at købe i butikkerne – såkaldt ‘ready-to-wear’.
Kollektionen bliver offentliggjort i september i år og vil kunne købes fra næste forår.
Som med Marc Jacobs underlinie Marc by Marc Jacobs og Chloés underlinie See by Chloé kan vi jo kun håbe, at Pierre Balmain bliver tilsvarende billigere …