Mor-datter-duoen bestående af Ava Phillippe og Reese Witherspoon er uden tvivl en af de sødeste i Hollywood. For det første ligner den 19-årige datter og den 43-årige mor hinanden på en prik, og for det andet har de det bedste forhold til hinanden, hvilket Ava lige beviste med det sødeste Instagram-opslag, du nogensinde har set…
Der er næsten ikke noget smukkere end et bånd mellem mor og datter.
Særligt ikke når det er så tæt og meningsfuldt, som det lader til at være mellem den 43-årige skuespillerinde, Reese Witherspoon, og hendes 19-årige look-a-like-datter, Ava Phillippe.
De to har igennem flere år vist sig at være sande mor-datter-goals, men bedst som vi troede, at duoen ikke kunne blive sødere, postede Ava lige det sødeste og mest hjertevarme Instagram-opslag for at hylde sin mor.
”Det her er den fantastiske kvinde, som har lært mig om styrken ved elskværdighed, kærlighed, ambitioner og hårdt arbejde. Hun inspirerer mig hver dag til at leve med taknemmelighed for det liv, som jeg er blevet givet, og med medfølelse for andre. Jeg tænker lidt ekstra på hende i dag, det er bare det”, skrev Ava, som Reese fik sammen med sin daværende mand, Ryan Phillippe, i 1999.
Ava postede teksten sammen med et billede af Reese, der retter på sin ørering foran et smukt blomstret tapet.
Hvor sødt er det ikke lige?
Og det var Avas mor heldigvis enig i – man skulle næsten tro, den 43-årige petite skuespillerinde blev mundlam, for hendes simple (og lige så hjertevarme) kommentar lød:
”Hvordan blev jeg så heldig at jeg fik en datter som dig”.
Læs også: Jennifer Lopez’ datter Emme følger i sin mors fodspor – se mor og datters fælles optræden.
Det er heller ikke ligefrem svært at få øje på grunde til, at Ava er stolt af sin mor for tiden. Reese Witherspoon er lige nu aktuel – både som skuespiller og producer – med HBO-serien, Big Little Lies, hvor Reese spiller rollen som den velhavende mor, Madeline Martha Mackenzie, fra Monterey.
Psst! Ava og Reese er ikke den eneste kendisdatter, der er som snydt ud af næsen på sin mor.
I galleriet herunder har vi samlet mange flere kendte mødre og døtre, der ligner hinanden på en prik. Scroll løs!