Celebrity

Anne Hathaway og Amanda Seyfried i bitch fight over Oscar-kjoler

- 07/03/2013

De spiller sammen i 'Les Miserables', men inden Oscars overfusede Anne sin kollega

30-årige Anne Hathaway og 27årige Amanda Seyfried er snart aktuelle sammen som mor og datter i filmen ‘Les Miserables’, men selvom man spiller familie i en film, behøver det ikke betyde, at man enes i virkeligheden.

Ifølge US Weekly var der dømt bitch fight inden Oscar-uddelingen søndag den 23. februar. Da de to var til Oscars-prøve i Hollywoods Dolby Theatre lørdag den 22. februar faldt snakken på Oscar-kjole, og da Anne spurgte sin kollega, hvilken kjole, hun havde valgt til den store aften, viste Amanda sin Alexander McQueen-kjole frem på sin Iphone.

Vind billetter til den danske gallapremiere på ‘Les Miserables’

En kilde, som var vidne til det efterfølgende drama har fortalt historien til US Weekly. Anne Hathaway gik ifølge denne kilde amok over, at Amandas kjole mindede utrolig meget om den Valentino-kjole, Anne havde planlagt at tage på. Hun reagerede ved at sige ” ‘WTF?!” og begyndte at blive hidsig. Selvom Anne ikke direkte bad Amanda vælge en anden kjole, blev stemningen anspændt, og Amanda Seyfried forlod lokalet.

Dramaet fortsatte derefter, for Anne var meget anspændt og lod ifølge kilden sit humør gå ud over både sit hold af stylister og de folk, som var til stede, da hun skulle øve ‘Les Miserables’-sangen ‘I Dreamed a Dream’, som hun skulle optræde med på Oscar-aftenen. Og til sidst endte Anne Hathaway altså med at vælge en lyserød Prada-kjole i stedet for hendes favorit fra Valentino.

Efter Oscar-uddelingen, hvor Anne vandt prisen ‘Årets bedste skuespillerinde i en birolle’ for sine anstrengelser som Fantine i ‘Les Miserables’, har hun udtalt, at hun “sent lørdag aften blev gjort opmærksom på, at en anden Oscar-gæst havde planer om at tage en kjole på”, og sagde, at denne kjole “mindede meget om den Valentino, jeg havde tænkt mig at tage på, så jeg besluttede mig for, at det var bedst for alle de involverede, at jeg ændrede mine kjole-planer.”

Selvom skuespillerinden var glad for sin smukke Prada-kjole, havde hun ønsket at kunne tage sin Valentino på, for at ære sin ven Valentino og det gode samarbejde, hun har med det italienske modehus.

Det kan man vist kalde et rigtigt stil-skænderi!

Se her ELLEs top ti Oscar-kjoler (hvor Annes Prada-kjole er med)