Hollywoods sjoveste mand, Ryan Reynolds, kunne ikke dy sig for at joke om sin ”secret family in Denmark”, da han gæstede en virtuel udgave af The Tonight Show med Jimmy Fallon.
Der er ikke et øje tørt, når Hollywoods sjoveste mand, Ryan Reynolds, gang på gang smider den ene morsomme kommentar efter den anden.
Og det var bestemt ikke en undtagelse, da han deltog i en virtuel udgave af The Tonight Show med vært Jimmy Fallon den 6. maj 2020, hvor Ryan kom med flere sjove kommentarer.
En af dem omhandlede hans ”secret family in Denmark”…
Ryan Reynolds forsøgte at forklare, hvor meget tid han har tilbragt sammen med sin kone Blake Lively og deres tre døtre, 5-årige James, 3-årige Inez og deres ni måneder gamle baby, i coronatiden.
”Helt ærligt, så tror jeg, at det er en farligt,” jokede han. ”Når vi ser tilbage på dette et år fra nu, vil de tænke tilbage på, hvordan jeg plejede at være en tilstedeværende far…”
Og vi kan godt følge ham, for det er nok de færreste forældre, der praktiserer hjemmeskoling a la coronatiden til hverdag…
Læs også: Blake Lively og Ryan Reynolds deler det første glimt af deres nyfødte datter
Derefter blev den drillende tone dog skiftet ud med en mere alvorsfuld og kærlig indsigelse.
”Det har faktisk været fantastisk,” sagde han alvorligt. ”Jeg prøver at værdsætte det så meget som muligt, for der er så mange mennesker verden over, for hvem dette ikke er en god ting, da det afføder en masse ængstelse hos mange mennesker. Så jeg prøver at lade mig selv værdsætte denne tid og bruge mest muligt tid med familien.”
Det er dog helt sikkert, at Ryan trods det dybe statement ovenover har humoren i god behold…
”Det skifter virkelig mellem en dyb, smuk forbindelse og pludselig – den tredje akt af Aliens. Jeg har en fuldstændig normal samtale med den tre-årige, og derefter spytter hun syre i mit ansigt, og jeg løber efter skibets mave… Det skifter på et splitsekund,” fortalte han med et glimt i øjet.
Fuldtræfferen i showet var dog uden tvivl, da han begyndte at joke om sin ”secret family in Denmark” på klassisk Ryan Reynolds-manér.
”Selvfølgelig var det noget rod at beslutte, hvem jeg skulle tilbringe karantænetiden med… Min offentlige familie eller min hemmelige familie i Danmark… Jeg gik med Hollywood-familien, og det har været fantastisk, og det er en beslutning, jeg ikke fortryder overhovedet.”
Ryan Reynolds beviste altså endnu engang, at han er Hollywoods sjoveste mand, og vi er glade for, at han stadigvæk er i stand til at sætte et smil på vores læber i denne tid, hvor man godt kan blive lidt træt. Og nå ja, for at høre ham nævne vores lille land…
Hvis du mangler et godt grin, kan du gense interviewet med Ryan Reynolds, der gæster The Tonight Show med Jimmy Fallon herunder.