Rygterne svirer, og mediehusene gør alt for at opsnuse selv de mindste detaljer om kærlighedsersfæren mellem smukke Meghan Markle og engelske Prins Harry. For er hun ’the next princess to be'? I hvert fald er hun en interessant kvinde med ben i næsen, som du kan læse meget mere om lige her...
Du kender hende måske bedst fra serien Suits, hvor hun iført pencil-skørt og stram skjorte spiller advokatansat hos et af New York Citys mest berygtede advokatfirmaer.
Men du har med garanti også hørt hendes navn omtalt i forbindelse med Prins Harry, som hun har datet det seneste års tid, og som hun netop, for første gang til offentlig skue, er set hånd i hånd med! Noget som i den grad satte mediehusene på den anden ende i jagten på den næste royale historie, for er skuespillerinden Meghan Markle på vej til at blive den nye britiske prinsesse?
Foto: All Over Press
Rygterne svirrer, og spørgsmålet står endnu uklart, men meget tyder på at det er alvor mellem Markle og den engelske Prince Charming – og derfor skal du selvfølgelig vide, hvem den smukke brunette egentlig er. For foruden sit talent for skuespil har den Los Angeles-fødte darling meget mere at byde på…
Så lad os lære ’the next princess to be – maybe’ lidt bedre at kende. For der er vidst ingen tvivl om, at han har scoret sig lidt af en Hollywood-darling med både power, stil og talent, den kære Prins Harry.
… Og med alle de gode nyheder, som det britiske kongehus har leveret den seneste tid, krydser vi fingre for, at vi har mange flere gode nyheder i vente – og måske endda, at bryllupsklokkerne ringer inden længe!
I mellemtiden løfter vi sløret for 9 ting, som du måske ikke vidste om Meghan Markle i forvejen…
Foto: All Over Press
1. Hun er født i løvens tegn
Hun er født den 4. august 1981, hvilket betyder, at hendes stjernetegn er løve – et stjernetegn, der siges at besidde stor kreativitet, en varm og kærlig personlighed, og som har en udadvendt og selvudfoldende natur.
Foto: All Over Press
2. Power-kvinde
Meghan Markle er en kvinde, som kan have flere bolde i luften på en gang. Mens hun studerede på Northwestern University i Illinois, havde hun to hovedfag – hun bestod nemlig i både drama og internationale relationer, alt i mens hun på sit sidste studieår arbejdede på den amerikanske ambassade i Argentina.
Foto: Instagram
3. Ambassadør og rådgiver i den gode sags tjeneste
Hun er en ivrig i kampen for gode humanitære forhold både som ambassadør for velgørenhedsorganisationen World Vision og som tidligere rådgiver for One Young World.
Foto: All Over Press
4. Forkæmper for kvinders rettigheder
Hun er en sand feminist! Hun er talsmand for UN Women, der kæmper for global ligestilling mellem mænd og kvinder, og hun har i august 2015 i samme forbindelse udtalt: ”when women lead, the world changes”.
Foto: All Over Press
5. Født ind i stjernernes skær
Hun er datter af Doria Ragland, der blandt andet er psykoterapeut og yogainstruktør, og hendes far er Thomas W. Markle, der er Emmy Award-vindende lysopsætningsinstruktør. Hun er enebarn og voksede op i Los Angeles.
Foto: All Over Press
6. Hun har altid haft en holdning - og aldrig været bleg for at håndhæve den
Hun har ben i næsen og tør kæmpe for sin sag, hvilket hun allerede viste som 11-årig. Dengang så hun nemlig en sæbereklame i tv med citatet: ”Kvinder i hele USA bekæmper beskidte potter og pander”, hvilket hun fandt kønsdiskriminerende. Så hun meddelte sin holdning i et brev til en række kvinder: den tidligere førstedame Hillary Clinton, journalisten Linda Ellerbee og advokaten Gloria Allred plus selve sæbefirmaet bag reklamen – om monstro om det virkede, for kort tid efter ændrede reklamen dens afsluttende citat til: ”Mennesker i hele USA bekæmper beskidte potter og pander”.
Foto: Instagram
7. En sand hundeven
Der findes to typer af mennesker: katteelskere og hundeelskere. Og Meghan Markle hører til den sidstnævnte type. Hun har selv to af slagsen, Guy og Bogart, der er en fast del af hendes stjerne-worthy Instagram-profil, og som hun altid nævner under hashtagget #adoptdontshop, fordi hun selv har adopteret to gadehunde, hvilket endnu en gang understrejer hendes power-attitude!
Foto: All Over Press
8. Tidligere blogger
Hun har været blogger og haft sin egen livsstilshjemmeside, som hun lukkede i april 2017 (måske efter hun fik en ny hobby, der hed Harry). Hjemmesiden hed The Tig og var dedikeret til hendes kærlighed for rejser, mad, mode og skønhed. Heldigvis kan du stadig følge den smukke brunette på nært hold, når hun på sin Instagram flittigt deler billeder af alt fra smukke rejser og farverige donuts til inspirerende citater og søde hunde. Og hvem ved, måske også et billede af en lille tronfølger en skønne dag!
Foto: All Over Press
9. Har allerede været gift én gang
Den smukke brunette har tidligere være gift med skuespilleren Trevor Engelson, men parret blev skilt i august 2013 – noget som den kære engelske prins nok ikke er helt utilfreds med!