Home / Kultur / Celebrity / 7 Oscar-hemmeligheder, du (måske) ikke kender til
Den mest glamourøse aften i Hollywood rullede søndag over skærmen, og som tilskuer oplever vi kun dét, som Oscar-showet vil have os til at se. Men hvordan er det i virkeligheden at være gæst til Oscar-prisfesten? Her er 7 ting, der foregår bag kulisserne, som du (måske) ikke vidste noget om.
Der foregår mange ting, når de mest prestigefyldte og fornemmeste filmpriser bliver uddelt til årets største prisfest. Som seere er vi kun med til de mest flatterende øjeblikke, hvorfor der er ting, som vi ikke får at se.
Vi har samlet 7 overraskende ting, der foregår bag kulisserne til Oscar-uddelingerne, og det er lige fra de kendtes planlagte toiletbesøg og sultende maver til ekstremt dyre goodiebags.
7 Oscars-hemmeligheder, der foregår bag kulisserne
1. Hvor er maden?
Oscar-uddelingen kan vare op til 4 timer, hvorfor de kendte helt forståeligt ofte bliver meget sultne. Det er samtidig en lang dag, da stjernerne ofte gør sig klar flere timer før prisuddelingen, og derfor ikke spiser mad, der kan spildes på de dyre rober.
Det er dog strengt forbudt at medbringe mad i teatret, men det har ikke stoppet hverken Ellen Degeneres, der var vært i 2014, eller Jimmy Kimmel, der var vært i 2017. De bestilte henholdsvis pizza direkte til teatret og en slags madpakke til de kendte.
2. Ingen tomme pladser!
Ved Oscar-uddelingen må ingen sæder være tomme på noget andet tidspunkt end det øjeblik, hvor en person skal modtage en pris.
De kendte får faktisk ikke engang lov til at rejse sig uden for de tilrettelagte pauser, og når de ikke tilbage efter et toiletbesøg, skal de vente uden for salen til næste pause.
Sædet vil dernæst blive fyldt af en ‘sædeudfylder’, hvis job primært er at agere publikum, men de har ikke lov til at snakke med andre.
Hvis noget går galt eller der opstår et akavet øjeblik – som hvis værten falder eller den forkerte vinder annonceres – sidder der et team af komedieforfattere og skriver live-vittigheder i sidste øjeblik.
4. Goodiebag
Selvom de fleste nominerede ønsker at gå fra Oscar-prisuddelingen med en statuette i hånden, går alle faktisk derfra med en goodiebag til en værdi af mindst 100.000 dollars.
I 2020 havde gaveposen en værdi på 225.000 dollars – inklusiv et gavekort til et Antarktis-krydstogt.
5. Statuen af den gyldne mand er ikke lavet af guld
Den verdenskendte Oscar-statuette er faktisk ikke lavet af guld, men af bronze. Statuetten er derimod belagt med 24 karat guld og vejer næsten 4 kilo.
Den er mellem 400 og 650 dollars værd.
6. Hvad koster Oscar-uddelingen?
Oscars er mildest talt en dyr affære. Den ikoniske røde løber på 16.500 kvadratmeter koster alene 30.000 dollars. Dertil koster hele ceremonien 42,8 millioner dollars at arrangere hvert år, hvor after party-billetterne ikke kun er ekslusive, men også koster både en arm og et ben, nemlig 119.800 dollars.
7. Stjernene får ”løn” for at deltage
Efter at have udholdt timer i et teatersæde samt at skulle snakke og besvare de samme spørgsmål på den røde løber om og om igen, kunne man måske have en smule ondt af de celebre gæster. Men den tanke forsvinder nu, hvor vi afslører, at de faktisk bliver betalt for at være tilstede.
Modehuse og smykkeselskaber betaler nemlig med glæde et sekscifret beløb til de stjerner, der bærer deres tøj, sko og smykker.
I galleriet herunder, kan du læse om 18 andre ting, du (sikkert) ikke vidste om The Oscars.
Foto: All Over Press
1. Meryl Streep løber med titlen for flest Oscar-nomineringer - senest med sin nominering i filmen ”Into the Woods”. Streep er i alt blevet nomineret 20 gange, hvoraf hun har vundet tre ”Best Actress”-Oscars - sidst i 2011 for sin hovedrolle i ”The Iron Lady”.
Foto: All Over Press
2. Der er kun tre kvinder, som har modtaget en nominering i kategorien ”Best Director” og kun én kvinde, der har vundet den. Kathryn Bigelow vandt den anerkendende pris i 2010 for sit arbejde med ”The Hurt Locker” (2009), hvor hun sågar vandt over sin eksmand James Cameron, der var nomineret for den tekniske vidunderfilm ”Avatar”.
Foto: All Over Press
3. Den yngste Oscar-vinder nogensinde er Tatum O’Neal, der var 10 år, da hun vandt en Oscar for ”Best Supporting Actress” i ”Paper Moon” (1973).
Foto: All Over Press
4. Hvert år reserveres 300 limousiner til at fragte de celebre gæster til årets Oscar-show på Dolby Theatre.
Foto: All Over Press
5. Hvert år uddeles der ekstravagante goodiebags! Og det er lidt af en goodiebag, skulle vi hilse og sige, de største stjerner, heriblandt Meryl Streep og Ryan Gosling, modtager nemlig en goodiebag til en værdi af 260.000 dollars (knap 2 millioner kroner)! I sidste års goodiebag var der blandt andet:
En uges ophold i ”Golden Door Spa Retreat” i Californien
En 6-døgns ferie til Hawaii (værdi ca. 97.000 kr.)
En 3-døgns ferie til Como-søen (værdi ca. 176.000)
10 års forburg på Oxygenetix make-up (værdi ca. 380.000 kr.)
10 sessioner med kendis-træneren Alexis Seletzky (værdi: ca. 12000 kr.)
…Suk, hvem der bare var Hollywood-stjerne...
Foto: All Over Press
6. De tre film der har vundet flest Oscars, er: ”Titanic” (1997), ”Ben Hur” (1959) og ”The Lord of the Rings: The Return of the King” (2003), der hver har vundet 11 statuetter.
Foto: All Over Press
7. ”Borte med Blæsten” er den længste film (234 minutter), der har vundet en Oscar for ”Best Picture”.
Foto: All Over Press
8. Den ældste vinder af en Oscar er Christopher Plummer, der var 82 år, da han vandt en pris for sin rolle i ”Beginners” (2011).
Foto: All Over Press
9. Walt Disney har gennem tiden fået 59 Oscar-nomineringer, hvor af de har vundet 26, og dermed tager rekorden for flest nomineringer og Oscars vundet nogensinde. På billedet ses Walt Disney med sin første award, som han vandt tilbage i 1932 for sin kreation af Mickey Mouse.
Foto: All Over Press
10. Liza Minneli, der i 1972 vandt en Oscar for ”Best Actress” i ”Cabaret”, er den eneste, hvis forældre begge har modtaget en Oscar. Lizas mor, Judy Garland, modtog en ærespris i 1939, imens hendes far, Vincente Minnelli, vandt prisen ”Best Director” for filmen ”Gigi” i 1958.
Foto: All Over Press
12. Heath Ledger (”The Dark Knight”) og Peter Finch (”Network”) er de eneste to skuespillere, der har vundet en Oscar efter deres død. Ledger’s Oscar og hans formue, gik til hans datter Matilda.
Foto: All Over Press
13. Tilbage i 1999 var både Cate Blachett og Judi Dench nomineret for deres rolle som Dronning Elizabeth i henholdsvis ”Elizabeth” og ”Shakespeare in Love”. Dench vandt en Oscar for ”Best Supporting Actress” på trods af, at hun kun optrådte i samlet otte minutter, imens Blanchett måtte se sig slået af Gwyneth Paltrow (også for ”Shakespeare in Love) i kategorien ”Best Actress”.
Foto: All Over Press
14. Den første Oscar-uddeling blev afholdt på det berømte Hollywood Roosevelt Hotel. I dag bliver awardshowet afholdt på Dolby Theatre (rundt om hjørnet fra Roosevelt). På billedet ses fronten af Dolby Theatre.
Foto: All Over Press
15. Jack Nicholson har gennem tiden været nomineret til 12 Oscars, hvor af han har vundet tre. Dette gør ham til den mest nominerede mandlige skuespiller nogensinde.
Foto: All Over Press
16. Bradley Cooper har med sin seneste nominering i ”American Sniper” været nomineret til en Oscar 3 år i træk - desværre uden at vinde.
Foto: All Over Press
17. Kun tre film har vundet alle de fem store Academy Award priser: “Best Picture”, “Best Director”, “Best Actor”, “Best Actress” og “Best Screenplay”. De tre film er: ”It Happened One Night” (1934), ”One Flew Over the Cuckoo’s Nest” (1975) og ”The Silence of the Lambs” (1991).
Foto: All Over Press
18. I 1940 skete der noget af en ”Oscar-katastrofe”, da LA Times, før selve Oscar-showet, røbede og udgav alle navnene på vinderne af Oscar-statuetterne. Som et resultat af dette blev den forseglede konvolut, som vi kender den i dag, indført.
Foto: All Over Press
19. Den længste Oscar-takketale varede fem og et halvt minut. Den blev holdt af ”Best Actress” vinderen Greer Garson, der vandt for sin rolle i Mrs. Miniver (1942). Efterfølgende blev der sat tidsbegrænsning på takketalerne.