Lad dig inspirere til dit Halloween-kostume af disse 43 par: fra Britney Spears og Justin Timberlake til Dronning Elizabeth og Prins Philip … og alt derimellem.
Halloween nærmer sig, og uanset hvor meget man sætter sig imod de ultra-kommercielle amerikanske højtider, så er der nu noget meget (u)hyggeligt over lige netop Halloween.
Fra udhulede græskar, der lyser op på altaner og trappesten til uhyggeligt bagværk og rigeligt med slik, hvis et udklædt barn nu skulle slå vejen forbi din hoveddør.
Men ud over slik og flagermus er der også festerne, der bestemt ikke kun er for børn. For hvad er egentligt sjovere end en halloween-fest, hvor alle er klædt ud? Det er da lige, hvis du er klædt ud som del af et matchende sæt med din partner, ven eller veninde.
Om I har lyst til at understrege den sæsonbetonede uhygge med creepy kostumer som Grady-tvillingerne fra ‘The Shining’, Gomez og Mortica Adams eller Frankenstein og hans halvdøde brud, eller blot gå all-in på udklædningen og giver den som Anthony og Cleopatra, Paris Hilton og Nichole Richie eller Bonnie og Clyde er op til jer.
Uanset er alt sjovere, når man er to om det – og inspirationen fra par, fiktive så vel som virkelige, mangler i hvert fald ikke.
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 43 dynamiske duoer, der er den oplagte inspiration til et Halloween-kostume til dig og din partner.