Home / Kultur / Celebrity / 20 kendisser, du ikke vidste var søskende
Vi har samlet 10 kendte søskendepar, som du med stor sandsynlighed ikke vidste var søskende.
Er talent arveligt?
Noget kunne tyde på det, når man tænker på danske profiler som Mads og Lars Mikkelsen, Brian og Michael Laudrup, Cecilie og Andrea Elisabeth Rudolf eller Frederik og Sophie Bille Brahe.
Der findes mange kendte søskendepar, ikke kun den danske scene, men også på den internationale front.
Vidste du eksempelvis, at Casey Affleck er Ben Afflecks lillebror? Eller at ‘Bones’-stjernen Emily Deschanel er søster til Zooey Deschanel i ‘New Girl’?
I galleriet finde du 10 søskendepar fra Hollywood, du (måske) ikke vidste var søskende.
Foto: All Over Press
Oliver og Kate Hudson
Det er måske ikke altid lige sjovt at være søskende til en af Hollywoods største skuespillerinder, men det er altså, hvad han er, storebroren Oliver Hudson, som aldrig rigtig har opnået succes, der kan måle sig med sin søsters. Heldigvis har det ikke påvirket søskendeparrets forhold, som efter sigende er meget tætte.
Foto: All Over Press
Willow og Jaden Smith
Søskendeparret Willow og Jaden er et bevis på, at talent meget vel kan være arveligt. De er nemlig børn af stjerneskuespilleren Will Smith. Willow Smith gjorde sig første gang bemærket på popscenen i 2010 med kæmpehittet 'Whip my hair', og i dag er hun både aktuel som sanger- og skuespillerinde, mens hendes storebror Jaden Smith allerede har udgivet et hav af singler og medvirket i flere film, blandt andet filmen 'The Pursuit of Happiness', som var hans filmdebut, hvor han spillede overfor sin far, Will Smith. Desuden har begge børn gjort karriere som model.
Foto: All Over Press
Mary-Kate, Ashley og Elizabeth Olsen
De to stilikoner, skuespillerinder, designere og ikke mindst tvillingesøstre, Mary-Kate og Ashley Olsen, har faktisk en tredje søster, Elizabeth Olsen, der ligesom tvillingesøstrene har talent for skuespil. Pigerne voksede op sammen i Sherman Oaks, California, og kan faktisk prale af at have været lidt af en børneflok - de har nemlig også en storebror, Trent, plus to halvsøskende Taylor og Jake.
Foto: All Over Press
Cara og Poppy Delevingne
Du kender med garanti lillesøsteren Cara Delevingne, der kan prale af at være blandt de største supermodeller i verden og Karl Lagerfelds Chanel-muse. Men vidste du, at hun er lillesøster til Poppy Delevingne? Begge søstre blev spottet af Sarah Doukas, som er stifter af modelbureauet Storm Model Management.
Foto: All Over Press
Kaia og Presley Gerber
Kaia Gerber er uden tvivl havnet i modellernes superliga, men det er måske ikke helt tilfældigt, for som man siger, falder æblet sjældent langt fra stammen, og smukke Kaia er da også datter af en af 90'ernes største supermodeller Cindy Crawford. Og så er hun lillesøster til Presley Gerber, der også er model. Kaia og Presley er efterhånden spottet sammen til et utal af Hollywood-begivenheder.
Foto: All Over Press
Elle og Dakota Fanning
Vidste du, at Dakota Fanning, som måske er bedst kendt for sin rolle som den uhyggelige Volturi-heks i Twilight-filmene, er søster til Elle Fanning, der spillede Tornerose i Disneys fantasy-film 'Maleficent'? Ellers gør du nu...
Foto: All Over Press
Beyoncé og Solange Knowles
Selvom det måske er Beyoncé, som har opnået den største karriere inden for musikkens verden, er begge søstre både musikere og sangerinder. Pigerne er fra Houston, Texas, og børn af modedesigner Tina Knowles og forretningsmand Mathew Knowles.
Foto: All Over Press
Jake og Maggie Gyllenhaal
De er nogen af Hollywoods største skuespillere, og så er de søskende. Jake og Maggie Gyllanhall er nærmest født ind i filmbranchen. Deres mor er nemlig filmmanuskriptforfatteren Naomi Foner Gyllenhaal, mens deres far er den amerikanske filminstruktør Stephen Gyllenhaal, der har mere end 15 film på CV'et.
Foto: All Over Press
Ben og Casey Affleck
Vi tør godt kalde dem Hollywoods sejeste brødre-duo, skuespillerne Ben og Casey Affleck. De har begge været nomineret til et utal af priser for deres talent på fil,, hvoraf lillebror Casey har vundet en Oscar og én Golden Globe, mens storebror Ben har vundet hele to Oscars og én Golden Globe.
Foto: All Over Press
Penelope og Mónica Cruz
Findes der et par smukkere søstre end Penelope og Mónica Cruz? Begge kvinder er kendt for at være skuespillerinder, hvortil der faktisk hører en sjov historie. Penelope Cruz blev nemlig gravid under optagelserne til 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand', som gjorde optagelserne problematiske på grund af hendes voksende mave, men så tog søsteren Mónica Cruz over. Så hvis du kigger godt efter, vil du kunne spotte, at det faktisk er Mónica Cruz og ikke Penelope Cruz, der er hoppet i piratkostumet filmen.