Home / Kultur / Celebrity / 18 ting, du ikke vidste om Skønheden og Udyret
Vi kan slet ikke vente med at se den nye Skønheden og Udyret. Som optakt til premieren har vi fundet 18 ting om den originale Disney-version, som du kan brillere med at vide, når du ser den nye film i biografen.
Den 17. marts 2017 har genindspilningen af Disneys Skønheden og Udyret premiere. På ELLE kan vi slet ikke vente med at gense et af vores yndlings eventyr, denne gang med bedårende Emma Watson i rollen som Belle. I anledning af den længeventede premiere, skruer vi tiden tilbage og ser nærmere på filmen, der lægger til grund for den nye spillefilmsversion, og har samlet hele 18 finurlige stykker viden, som er sjove at vide, når man ser eller genser Disneys Skønheden og Udyret.
Tegnefilmen ‘Skønheden og Udyret’ udkom i 1991 og fik stor succes som både Disney-film og senere i utallige musicals. Og selvom det nok er en af de Disney film, der er afspillet flest gange og rangerer højt på mange Disney-favoritlister, er der stadig sjov viden, der kan supplere det smukt fortalte eventyr – og vi har samlet hele 18 her!
Læs også: 11 ting, du (muligvis) ikke vidste om Sex and the City
Ved du eksempelvis, om Gaston egentlig overlevede sit styrt fra slottet i slutningen af filmen? Eller hvad prinsens navn i virkeligheden er? Eller har du måske nogensinde tænkt over, hvilket dyr det er, Udyret minder om?
Alt det og meget mere har vi samlet i galleriet herunder… Hvor mange ting vidste du i forvejen?
Foto: Beauty and the Beast
1. For makaber
En af de scener, der var skrevet, men aldrig blev animeret, var en scene hvor Udyret slæbte kadaveret af et dyr, som han havde dræbt, efter sig. Scenen blev droppet, da den virkede for mørk og brutal.
Foto: Beauty and the Beast
2. Skulpturerne på slottet
Nogle af de skulpturer, der kan ses på slottet, var tidlige konstruktioner af, hvordan Udyret skulle se ud.
Foto: Beauty and the Beast
3. Tjente 100 millioner dollars
Skønheden og Udyret var den første Disney-film til at tjene mere end 100 millioner dollars (knap 700 millioner kr.), og den tredje højest-indbringende film fra 1991 i hælene på Terminator 2: Dommedag og Robin Hood: Prins af Tyve.
Foto: Beauty and the Beast
4. Skiltene i skoven
Hvis du ser godt efter på de skilte, som Maurice (Belles far) passerer i skoven, da han er faret vild, står der Valencia, Anaheim og Burbank, alle sammen byer i Californien, som associeres med Disney Land.
Foto: Beauty and the Beast
5. Døde Gaston?
Da Gaston falder fra slottet i slutningen af filmen, bekræfter Disney aldrig, om han faktisk dør. Men i nærbilledet kan man se nogle små dødningehoveder i hans øjne, der kan være en indikation af, at han dør.
Foto: Beauty and the Beast
6. Arbejdet op til
Det var ikke lige til, at få skrevet det populære eventyr. Prologen var skrevet omkring 200 gange, før folkene bag filmen endelig endte med den version, vi ser i dag.
Foto: Beauty and the Beast
7. Hvad hed prinsen egentlig?
Prinsens rigtige navn er Adam, hvilket man aldrig for at vide i filmen. Det blev først afsløret efterfølgende på CD’en og i Broadway-musicalen om eventyeret.
Foto: Beauty and the Beast
8. Der var 230 fejl...
Skønheden og Udyret har i alt 230 fejl, hvilket gør den til den Disney film med flest fejl – sandsynligvis fordi filmen blev lavet under tidspres.
Foto: Beauty and the Beast
9. Fik en Oscar-nominering
Skønheden og Udyret var den første animerede film til at blive nomineret til en Oscar-statuette. Den måtte dog se sig slået af filmen Ondskabens øjne.
Foto: Beauty and the Beast
10. Belle var anderledes
Belle er den eneste person i sin by, der går i blå. Det skal symbolisere, hvor anderledes hun er.
Foto: Beauty and the Beast
11. Arrogante Gaston
Rupert Everett gik til audition på Gastons stemme, men han fik ikke rollen, fordi producerne ikke synes, han lød arrogant nok. Han fik senere stemmen til Prins Charming i Shrek.
Foto: Beauty and the Beast
12. Udyrets krop
Udyret var animeret til at ligne en kombination af forskellige dyr. Hans manke kommer fra en løve, hans hoved fra en bøffel, øjenbrynene fra en gorilla, benene fra en ulv og kroppen fra en bjørn.
Foto: Beauty and the Beast
13. Ægte tårer
Paige O’Haira, som lagde den engelsk-sprogede stemme til Belle, græd rigtige tårer, da hun lagde stemme til filmen.
Foto: Beauty and the Beast
14. For svær at skrive
Walt Disney forsøgte at gøre Skønheden og Udyret til en animeret film i både 1930’erne og 1950’erne, men måtte give op begge gange, fordi tekstforfatterne synes, at historien var for svær at ændre.
Foto: Beauty and the Beast
15. Lille søde Chip
Oprindeligt havde Chip (den lille kop) kun én replik i filmen, men producenterne var så vilde med Bradley Pierces stemme, at de udvidede hans rolle og gav ham flere replikker. Cute!
Foto: Beauty and the Beast
16. En kopi?
Den sidste dans mellem Belle og prinsen forgår rent faktisk i den samme animerede dansesal, som den Prinsesse Aurora og Prins Philip danser i i Tornerose. Den blev genbrugt, fordi producenterne løb tør for tid.
Foto: Beauty and the Beast
17. Bambis mor
Bambis mor optræder i starten af filmen, hvor hun står og drikker vand fra åen nederst til højre.
Foto: Beauty and the Beast
18. Gastons død
Den originale version af Gastons død var, at ulve skulle dræbe ham, efter at han havde overlevet sit styrt fra Udyrets slot med et brækket ben. Denne handling blev senere brugt til Løvernes Konge.