Vi følger alle med på skærmen, når verdens royale brylluper bliver transmitteret. Vi er derfor også med, når det enten går galt eller ender helt anderledes end forventet. Her er de 18 mest chokerende og bizarre royale bryllupsskandaler, vi nok aldrig glemmer.
Kongelige bryllupper vises som regel i medier verden over, så hvis noget går galt, fanges det næsten altid af et kamera.
I galleriet herunder er 18 royale bryllupsskandaler, vi nok aldrig kommer til at glemme.
Foto: Mega
Prinsesse Diana havde fokus på Camilla Parker under sit bryllup
Da prinsesse Diana gik op ad kirkegulvet til sit bryllup med prins Charles den 29. juli 1981, kiggede hun efter én helt særlig person, nemlig Camilla Parker Bowles, Charles' elskerinde. Prinsessen udtalte nedenstående i et interview i 1991:
- Jeg ledte efter hende. Da jeg gik op ad kirkegulvet, så jeg hende. Hendes søn Thomas stod på en stol. Jeg husker det, som det var i går.
Foto: Mega
Meghans far var ikke med til brylluppet
Bruden plejer ikke at gå alene op ad kirkegulvet, men det gjorde Meghan, da hun blev gift med prins Harry i 2018.
To dage før brylluppet afslørede Meghan, at hendes far, Thomas Markle, ikke ville deltage i brylluppet grundet hans helbred.
Thomas har dog efterfølgende fortalt om deres konflikt, der var den rigtige årsagt til, at han ikke ville deltage i hertugparrets bryllup.
Foto: Mega
Anne af Cleeves' ægteskab med Henry VIII var historisk kort
Ifølge historien valgte Henry VIII sin fjerde kone ud fra et maleri. Da han mødte hende personligt, udtrykte kongen sin forfærdelse over hendes udseende, manglende elegance og kropslugt. Kort efter blev ægteskabet annulleret, hvor Henry VIII efter blot én nat skulle have udtalt:
- Jeg kunne ikke lide hende før, og nu kan jeg slet ikke lide hende.
Foto: Mega
Prins Harry inviterede to ekser med til sit bryllup
Beviset for, at man sagtens kan have en god forbindelse til sine ekskærester, viste prins Harry, da han inviterede både Cressida Bonas (t.v) og Chelsy Davy (t.h) med til sit bryllup med hertuginde Meghan i 2018.
Foto: Mega
Augusta af Saxe-Gotha kastede op ved sit bryllup
Augusta af Sachsen-Gotha var blot 17 år, da hun ankom til England. Ifølge historien blev Augusta så dårlig til sit bryllup, at hun kastede op på sin brydekjole og ud over sin nye svigermor, Caroline af Brandenburg-Ansbach.
Foto: Mega
Hertuginden af Alba giftede sig med en meget yngre mand
Spaniens hertuginde af Alba giftede sig for tredje gang, da hun var 85. Hun giftede sig med med embedsmanden Alfonso Diez Carabantes, der var 24 år yngre end hende. Hertugindens børn protesterede efter sigende mod, at deres mor giftede sig igen, hvortil hertuginden svarede:
- De skifter partnere oftere end jeg gør.
Ægteskabet varede fra 2008 til 2014, hvor hertuginden af Alba døde.
Foto: Mega
Louis XVI deltog ikke i sit eget bryllup
Da Louis XVI giftede sig med den 14-årige Marie Antoinette, var han ikke personligt til stede. Ifølge historien fungerede brudens ældre bror som brudgom. Marie Antoinette udtrykte sin utilfredshed over sin kommende mands udeblivelse, ved at lade en blækklat dække for halvdelen af hendes navn på ægteskabskontrakten.
Foto: Mega
Puyi, den sidste kejser i Kina, flygtede fra soveværelset
Puyi, den sidste kejser i Kina, giftede sig med kejserinde Wanrong den 1. december 1922. Ifølge flere historiske kilder, blev Puyi så overvældet af bryllupsfesten og de røde blomsterdekorationer på sengen, at han gik i panik og flygtede ud af soveværelset.
Foto: Mega
Diana sagde det forkerte navn under sine løfter
Prinsesse Diana lavede lidt af en fejl, da hun kom til at bytte om på prins Charles’ fornavn og mellemnavn under sine løfter ved alteret. I et videoklip, kan man høre Diana sige ”tage dig Philip Charles Arthur George”.
Taget i betragtning af, at brylluppet blev set af ca. 750 millioner i 74 lande, er det måske ikke overraskende, at Diana var lidt nervøs.
Foto: Mega
Dronning Beatrix giftede sig med et tidligere Hitler Youth-medlem
Da dronning Beatrix af Holland blev forlovet med den tyske diplomat Claus von Amsberg, forårsagede hans baggrund, som medlem af Hitler Youth, oprør.
Det hollandske folk sendte flere ønsker til parlamentet om, at forlovelsen skulle brydes. Parret endte dog med at blive gift.
Foto: Mega
Kong Edward VIII abdicerede for at gifte sig med en skilt amerikaner
En af de mest berømte royale bryllupsskandaler nogensinde er allerede blevet fortalt i serien ’The Crown’ og involverer Edward VIII. Da kongen blev forelsket i Wallis Simpson, var det nemlig en stor, royal skandale. Wallis var nemlig gift, og havde altså en affære med kong Edward VIII, inden hun senere blev skilt for at være sammen med ham. I 1930’erne blev skilsmisse misbilliget, og tanken om at en monark skulle gifte sig med en skilt kvinde, var nærmest uhørt.
Kong Edward VIII abdikerede derfor efter kun 324 dage som konge, for at kunne gifte sig med Wallis i Frankrig den 3. juni 1937.
Foto: Mega
Prinsesse Charlene af Monaco græd under hele sit bryllup
Normalt græder en brud af glæde til sit bryllup. Men til prinsesse Charlene af Monaco og prins Albert IIs bryllup så det lidt anerledes ud.
Dagene før brylluppet gik der rygter om, at den kommende brud havde forsøgt at flygte til Monaco efter at hun havde opdaget, at Albert, der allerede var far til to uægte børn, havde fået et tredje uægte barn under parrets femårige forlovelse. Mon det var derfor prinsessen ikke kunne stoppe med at græde til cermonien den 1. juli 2011?
Foto: Mega
Prinsesse Stéphanie af Monaco giftede sig med sin livvagt
Grace Kellys datter, prinsesse Stéphanie, blev gift med Daniel Ducruet, som tidligere havde været hendes livvagt. Da parret giftede sig, havde de allerede to børn sammem, hvilket blandt andet var grund til, at Stéphanies far, Rainer III, var imod parrets forlovelse.
Parret nåede kun at være gift i lidt mere end et år, da parret blev skilt, efter Ducruet blev fotograferet med en belgisk stripper af paparazzier.
Foto: Mega
Henry VIII grundlagde en ny kirke, så han kunne blive skilt
Henry VIII var stadig gift med sin første kone, Catherine af Aragon, da han faldt for en anden kvinde, Anne Boleyn. Som katolik fik kongen dog ikke lov til at blive skilt, derfor var hans løsning, at blive chef for den engelske kirke og derefter opløse landets klostre.
Hans ønske om, at blive skilt og gift igen, førte til større religiøse reformer i England.
Foto: Mega
Det hollandske kongehus og narkobaronen Klaas Bruinsma
Den nu afdøde prins Friso af Orange-Nassau opgav retten til den hollandske trone i 2004. Hans ægteskab med Mabel Wisse Smit blev nemlig mødt med misbilligelse på grund af Mabels forbindelser til Klaas Bruinsma, en hollandsk gangster og narkobaron, der blev henrettet i 1991.
Foto: Mega
Dronning Elizabeth II betalte for sin brudekjole med rationskuponer
Dronning Elizabeth II så helt fantastisk ud ved sit bryllup med den nu afdøde prins Philip den 20. novemner 1947. Ifølge den kongelige families hjemmeside, måtte dronning Elizabeth II, på grund af rationeringsforanstaltninger efter 2. verdenskrig, bruge tøjrationskuponer til at betale for sin brudekjole.
Foto: Mega
Prins Carl Phillip giftede sig med en realitystjerne
I 2015 blev prins Carl Phillip af Sverige gift med Sofia Hellqvist. Det var dog langt fra alle, der var lige imponerede over den kommende prinsesse og hertuginde af Värmland. Prinsesse Sofia er nemlig tidligere deltager i den svenske udgave af realityprogrammet ’Paradise Hotel’.
Foto: Mega
Hertuginde Meghan havde kun ét familiemedlem med til sit bryllup
Omkring 600 mennesker deltog i prins Harry og hertuginde Meghans bryllup i St. George’s Chapel på Windsor Castle, men kun én af de gæster var fra Meghans familie; hendes mor, Doria Ragland.
Læs også: Her er 16 forlovelsesringe gennem tiden