15 royale outfits med en særlig symbolsk betydning
Af Nikita Hoffmann Andersen - 24/06/2019
Home / Kultur / Celebrity / 15 royale outfits med en særlig symbolsk betydning
Selvom der næsten altid er lagt stor tankevirksomhed i de royale kvinders outfits, så er der alligevel nogle kjoler, tasker og smykker, der har en helt særlig symbolsk betydning. Se med her, hvor vi har samlet 15 royale outfits med en dybere mening.
De kvindelige medlemmer af de forskellige kongehuse har adgang til alverdens klæder fra alle de internationale modehuse, og der er nærmest ikke den kjole, taske eller smykke, de ikke ville kunne få fingrene i.
Faktisk tror vi bare, de skal pege på det, de kan lide, for hvilken designer drømmer ikke om at klæde en prinsesse eller en dronning på?
Alligevel er det sjældent designervarerne, der bærer den helt store symbolske betydning.
De royale kvinder har nemlig også adgang til klæder og smykker, der er gået i arv fra generation til generation, og derfor er der virkelig nogle særlige ting i deres klædeskabe.
Derudover de royale kvinder også gode til at hylde deres slægtninge ved at iklæde sig looks, der minder om deres – se fx hvordan Kate Middleton havde prinsesse Diana i tankerne, da hun fremviste hende og prins Williams børn.
Glæd dig – udover de britiske kvinder – også til at få et glimt af de royale kvinder fra det svenske og vores eget danske kongehus.
I galleriet herunder har vi samlet 15 royale outfits med en dybere mening.
Foto: MEGA
Kates babykjoler
Da hertuginde Kate forlod St Mary's Hospital efter fødslerne af sine børn, havde hun gemt en lille hilsen til sin afdøde svigermor, prinsesse Diana. Da Kate i 2013 fødte hende og Willams første barn, prins George, bar hun en lyseblå polkaprikket kjole, som lignede den, Diana bar, da hun forlod hospitalet med William. Da Kate i 2014 fødte parrets andet barn, prinsesse Charlotte, bar hun igen en kjole, der lignede den, Diana bar, da hun fremviste prins Harry.
Foto: MEGA
Meghan Markles blå ring
Om aftenen den 19. maj 2018, efter Meghan og Harry tidligere på dagen havde sagde ja til hinanden, tog de afsted til deres bryllupsfest. Her havde parret skiftet tøj, og Meghan bar nu en hvid halterneck Stella McCartney-kjole – men udover kjole var det særligt ringen på hendes finger, der stjal over opmærksomhed. Meghan bar nemlig prinsesse Dianas blå aquamarine-ring, som Harry netop havde foræret hende, og vi så den på hertuginden igen senere på året, da parret drog på royal tour til Australia, Fiji, Tonga og New Zealand.
Foto: MEGA
Dronning Elizabeths paraplyer
Dronning Elizabeth har gennem de sidste 15 år fået sine paraplyer speciallavet, så de matcher farven på hendes outfit. Det er det britiske paraplyfirma, Fulton, som står bag de speciallavede paraplyer til dronning Elizabeth, og det var faktisk dronning Elizabeths mor, der i sin tid begyndte at bruge Fulton til at speciallave hendes paraplyer. Paraplyerne bliver bestilt i god tid, og det britiske kongehus informerer efter sigende Fulton om hvilken farve, der ønskes på den næste paraply – tit sender kongehuset også en stofprøve med, så man er sikker på, at paraplyens farve matcher outfittet 100 procent.
Foto: MEGA
Kronprinsesse Marys rubinsæt
Du har garanteret tabt kæben over kronprinsesse Marys rubinsæt et par gange eller to. Mary bar første gang det kostbare rubinsæt under en gallamiddag på Christiansborg Slot den 11. maj 2004 i anledningen af kronprinseparrets bryllup tre dage senere. Sættet kan dateres tilbage til 1804, hvor Napoléon blev fransk kejser. Han ønskede, at hans kroning skulletage sig smukt ud, og derfor gav han sine venner midler til at få lavet smykker til deres koner. Bernadotte brugte pengene i Paris, hvor han fik skabt rubinsættet til sin Désirée Clary, der mødte op til kejerens kroning den 2. december 1804 iført sættet.
Foto: MEGA
Prinsesse Dianas kavalergangstasker
Prinsesse Diana var en af de mest fotograferede kvinder i verden, mens hun levede, og derfor tillærte hun sig også et par tricks for at beskytte sig selv. Et eksempel på dette var hendes små kavalergangstasker, som hun altid holdt foran sin kavalergang, når hun steg ud af biler, for at undgå at fotograferne fik et billede ned i hendes kjole.
Foto: MEGA
Dronning Elizabeths hvide handsker
Dronningen bærer næsten altid hvide handsker ved officielle arrangementer. For det første er de efterhånden bare blevet en del af dronningens look, men derudover fungerer de også beskyttelse af hendes hænder, så hun ikke pådrager sig bakterier, når hun giver hånden til en masse fremmede.
Foto: MEGA
Meghan Markles brudebuket
Som en sød hyldest til Harrys afdøde mor, prinsesse Diana, var Meghans brudebuket fyldt med Lady Di’s yndlingsblomst nemlig forglemmigej. Udover det kærlige nik til sin mor havde Harry håndplukket blomster fra parrets private have ved Kensington Palace, som buketten desuden var fyldt med.
Foto: MEGA
Sarah Ferguson brudekjole
Da Sarah Fergusen (aka Fergie) i 1986 sagde ja til dronning Elizabeths søn, prins Andrew, var det i en ganske særlig kjole. Brudekjolen var broderet med bier og tidsler for at symbolisere brudens våbenskjold, mens sløret var broderet med bølger for at symbolisere gommens position i hæren.
Foto: MEGA
Wallis Simpsons brudekjole
Hvis du har set The Crown, kender du allerede godt Wallis Simpson. Den amerikanskfødte socialite giftede sig med den forhenværende kong Edward af Storbritannien, der faktisk opgav sin ret til tronen for at gifte sig med Wallis. Da de giftede sig, bar Wallis Simpson en lyseblå silkekjole. Stoffet var naturligvis farvet til at matche brudens øjenfarve perfekt, og dermed fik farven navnet ”Wallis blue”.
Foto: MEGA
Prinsesse Dianas tiara
Diana Spencer kom selv fra en temmelig prominent familie, hvilket hun bevidste, da hun i 1981 giftede sig med den britiske tronfølger iført et diadem fra sin egen familie. Diademet blev oprindeligt foræret til hendes mormor i 1919. Begge Dianas søstre og hendes svigersøster bar ligeledes diademet ved deres bryllupper.
Foto: MEGA
Meghan Markles brudeslør
Meghans brudeslør var ikke, som det ellers er kotume, lånt og båret ved tidligere royale bryllupper, men derimod skabt specielt til Meghan Markle. Sløret var et kærligt nik til Englands commomweatlh-aftale, idet alle 53 commonwealth nationers signaturblomst indgik i det delikate blomsterbroderi, der løb hele vejen rundt langs kanten af det fem meter lange slør. Meghan havde også tilføjet to af sine personlige yndlingsblomster i blomsterbroderiet: Vinterblomst og californisk valmue, der er signaturblomsten for Californien, hvor Meghan Markle er født.
Foto: MEGA
Dronning Elizabeths kroningskjole
Dronning Elizabeths kroningskjole er vurderet til at være et af de vigtigste eksempler på design fra det tyvende århundrede. Designeren Norman Hartnell fik til opgave at designe kjolen tilbage i oktober 1952, og senere fremviste han dronning Elizabeth ni forskellige forslag. Dronningen accepterede det ottende forslag, men foreslog en tilføjelse af broderier i forskellige farver og i juni 1953 bar hun så det endelige resultat under sin kroning.
Foto: MEGA
Prinsesse Eugenies brudekjole
Da prins William og Harrys kusine, prinsesse Eugenie, i 2018 sagde ja til Jack Brooksbank var brudekjolen selvfølgelig fyldt med masser af personlige detaljer. Blomsterbroderingen i kjolen sendte nemlig et kærligt nik til tre vigtige steder for parret. Kjolen fremviste en tidsel (som symboliserede parrets kærlighed til Scotland), en shamrock (som et symbol på Irland og brudens mors opgav) og sidst men ikke mindst en york rose (som symboliserer parrets fælles hjem).
Foto: MEGA
Den svenske dåbskjole
Alle børn i det svenske kongehus er siden 1906 blevet døbt i den samme dåbskjole – og som om det ikke var sødt nok, er alle navnene broderet på indersiden af stoffet. Her er det kronprinsesse Viktoria med sin førstefødte, prinsesse Estelle, der blev døbt i kjolen den 22. maj 2012.
Foto: MEGA
Sarah Fergusons taske
Da Sarah Ferguson mødte op til sin datters bryllup den 12. oktober 2018, bar hun en vintage clutch til minde om sin afdøde mor, Susan Barrantes. Susan bar nemlig den samme clucth – fra Manolo Blahnik – da Sarah giftede sig med prins Andrew i 1986.