Hvordan så popidolet Madonna ud, da hun var i samme alder som sin 22-årige modeldatter Lourdes Leon? Vi ser tilbage på 15 kendisforældre og deres børn i samme alder. Fra David Beckham og hans mini-me Brooklyn Beckham til Kim Kardashian og mini-klonen North West.
Det er ikke ualmindeligt, at børn er som snydt ud af næsen på deres forældre – og i Hollywood vrimler det tilsyneladende med stærke gener og good-looking kendisforældre, hvis børn ligner kloner af deres mor eller far.
Fra David Beckham og hans mini-me Brooklyn til Kim Kardashian og mini-klonen North West.
Ikke alene ligner mange børn deres forældre, men mange vælger også at gå i deres forældres fodspor (…især hvis rigdom og berømmelse er inkluderet).
Læs også: 22 øjeblikke, hvor kendisforældre og deres børn var iført matchende tøj.
Kim Kardashian havde fx allerede en fod indenfor det søde kendisliv i en alder af 7 år (takket være familiens A-list-bekendtskaber), og hendes blot 7-årige datter North West kan også allerede prale af flere features i Vogue.
Mens nogle kun er i begyndelsen af deres karriere, har andre kendisbørn allerede overgået deres forældre og opnået mere, end hvad mor eller far havde i samme alder.
Vi har samlet 15 af dine yndlingskendisfædre- og mødre og deres dobbeltgængerafkom, hvor de har samme alder.
Foto: Mega
Priscilla Presley og Lisa Marie Presley i starten af 20’erne
Priscilla Presley var kun 22 år, da hun giftede sig med kongen af Rock and Roll, Elvis Presley, og datteren Lisa Marie Presley sagde ligeledes ’I do’ til Danny Keough i en alder af blot 20 år.
Foto: Mega
Will Smith og Jaden Smith som 21-årige
Som 21-årig gik den tidligere rapper Will Smith under navnet Fresh Prince, men på daværende tidspunkt havde han endnu ikke landet sin gennembrudsrolle i tv-serien The Fresh Prince of Bel-Air, der gjorde ham til den anerkendte skuespiller, han er i dag. I samme alder forfølger Wills søn, Jaden Smith, en karriere indenfor musik og har allerede stor indflydelse i modeverden.
Foto: Mega
Tina Knowles og Beyoncé sidst i 30’erne
Sent i 30’erne havde Tina Knowles allerede lagt an til sin titel som karrierekvinde og modedesigner med jobs som kostumedesigner til 90’er og 00’ernes Destiny’s Child – mens datteren Beyoncé i en alder af 38 år kan skrive verdenskendt sanger, idol og danser på CV’et.
Foto: Mega
Prins Charles og prins William som 37-årige
Prins Charles var i udgangen af sit ægteskab med prinsesse Diana og havde fået sin anden søn, prins Harry, da han var sidst i 30’erne, hvorimod prins William som 37-årig kan krydse tre børn og otte års ægteskab med sin hustru, hertuginde Kate Middleton, af listen.
Foto: Mega
Cindy Crawford og Kaia Gerber i de sene teenageår
Cindy Crawford tog hul på modelkarrieren i løbet af sit sidste år af high school, da hun var kun 17 år. I en alder af 18 år havde datteren Kaia Gerber ligeledes allerede gået shows for Chanel, Versace og Marc Jacobs. Som mor, så datter.
Foto: Mega
Reese Witherspoon og Ava Phillippe som 18-årige
Reese Witherspoon var allerede en hårdtarbejdende skuespillerinde som 18-årig, men hun havde endnu ikke landet de filmroller, som hun er kendt for i dag. Derimod har datteren, Ava Phillipe, kastet sig over modelbranchen, hvor hun allerede har stor succes. Fx medvirkede hun i Rodartes lookbook for efterårskollektionen i 2018.
Foto: Mega
Donatella Versace og Allegra Versace i start 30’erne
I start 30’erne var Donatella Versace allerede en indflydelsesrig karakter i modeverden, men hun satte for alvor sit præg på branchen, da hun overtog sin afdøde brors livsværk, modehuset Versace, i 1997. Takket være Versace-familiens høje status, lever datteren Allegra Versace livet som socialite og arvtager, mens hun siden 2011 har ageret direktør for Gianni Versace S.p.A.
Foto: @kimkardashian
Kim Kardashian West og North West som 7-årige
I en alder af 7 år var Kim Kardashian allerede tæt på offentlighedens søgelys, da familien omgav sig med rige og berømte A-listers (hendes afdøde fars bedste ven var den berygtede O.J. Simpson). Dog var Kims barndom tilnærmelsesvis mere normal end datteren North Wests. I en alder af 7 år har North allerede prydet Vogue ved flere lejligheder, og hendes forældre er nogle af verdens mest berømte mennesker.
Foto: Mega/@brooklynbeckham
David Beckham og Brooklyn Beckham som 18-årige
I en alder af 18 var David Beckham på trapperne til at slå igennem som professionel fodboldspiller, mens sønnen Brooklyn Beckham har kastet sig over model- og skuespillerbranchen.
Foto: Mega
Jada Pinkett Smith og Willow Smith som 19-årige
I en alder af 19 var Jada Pinkett Smith en upcoming skuespillerinde, mens datteren Willow Smith allerede i samme alder har etableret en succesfuld musikkarriere sideløbende med sit medværtskab i sin mors tv-show Red Table Talk, hvor bedstemoren også medvirker.
Foto: Mega
Bruce Jenner og Brody Jenner i midten af 30’erne
I april 2015 sprang Bruce Jenner ud som kvinde og blev med ét til Caitlyn Jenner, men allerede i midten af 30’erne havde Bruce slået sit navn fast som olympisk guldmedaljevinder i 1972 – og senere hen yderligere som tv-personlighed gennem 10 år i reality-showet Keeping Up with the Kardashians. I samme alder havde Bruces søn, Brody Jenner, allerede den populære tv-serie The Hills fra 2006 på CV’et.
Foto: Mega
Prins William og prins George som 5-årige
Med det samme betuttede ansigt og en lignende dresscode er den 5-årige prins George som snydt ud af næsen på prins William, når man ser fotos af den kommende konge i samme alder.
Foto: Mega
Alan Thicke og Robin Thicke som 43-årige
I sine sene 30’ere og starten af 40’erne var Alan Thicke Amerikas yndlingssitcom-far i tv-showet Growing Pains, mens sønnen Robin Thicke har banet sin egen vej indenfor underholdningsbranchen som sanger med flere hits på hånden som fx Blurred Lines fra 2013.
Foto: Mega/@kimkardashian
Kris Jenner og Kim Kardashian i midten af 30’erne
Som 35-årig havde Kris Jenner allerede fuldt hus med fire børn. I den samme alder havde Kim to børn (North West, 2013 og Saint West, 2015) – men hun har sidenhen fulgt sin mors eksempel med mange børn og fået to mere (Chicago West, 2018 og Psalm West, 2019).
Foto: Mega
Madonna og Lourdes Leon som 22-årige
Som 22-årig var Madonna ved at markere sig som det store popidol, hun er i dag. Hvorimod datteren Lourdes Leon har omgivet sig med A-listers hele sit liv og givet sig i kast med modelbranchen. Hun har fx landet sin første store kampagne for det italienske modehus Miu Miu.