Vidste du, at Prins William og Kate Middleton mødte hinanden på skolebænken? Vi har samlet 12 kendis-par, hvor venskabet, bekendtskabet eller romancen startede i skolen.
De havde nok set den komme, da de mødte hinanden på skolebænken, at de senere skulle blive venner eller udgøre et par, som hele verden kender til.
Men ikke desto mindre, var det det, der skete for disse 12 kendte mennesker, hvis relation startede som klassekammerater.
Foto: MEGA
Prins William og Kate Middleton
Prins William og hertuginde Kate Middleton mødte hinanden, da de begge studerede på University of St. Andrews i Skotland. Rygterne siger, at prinsen ikke kunne få øjnene fra den unge Kate, da hun gik ned ad catwalken under et velgørenhedsshow på universitetet. Heldigvis gengældte den medstuderende hans blik, og et par år senere gav de hinanden deres ’ja’ på Westminster Abbey i London til deres bryllup i 2011.
Foto: MEGA
Britney Spears og Alicia Keys
Var du en ung i 00’erne, og elskede du popmusik, kender du alt til de to amerikanske stjerner, Britney Spears og Alicia Keys. Udover at de to sangerinder bragede igennem i 00'erne, har de også det tilfælles, at de var klassekammerater i teenageårene. De gik nemlig begge på den velrenommerede skole The Professional Performing Arts School i New York.
Foto: MEGA
Busta Rhymes og Jay-Z
Mange af de helt store rappere har en lang historie sammen. De to Brooklyn-rappere, Busta Rhymes og Jay-Z, gik fx begge på George Westinghouse Career and Technical Education High School, der ligger i Brooklyn, New York.
Foto: MEGA
Cameron Diaz og Snoop Dogg
Selvom den amerikanske skuespillerinde Cameron Diaz og rapperen Snoop Dogg ikke længere færdes i de samme kredse, havde de mange af de samme venner, da de var yngre. De studerede nemlig sammen på Long Beach Polytechnic High School i Californien, hvor Cameron Diaz blandt andet var en del af skolens heppekor.
Foto: MEGA
Adele og Jessie J
Den britiske kunstskole, The BRIT School i Croydon, har haft nogle af tidens helt store sangerinder som elever. Jessie J og Adele gik nemlig begge på skolen, og Jessie J har tidligere fortalt, hvordan de brugte mange timer sammen på at skrive sange.
Foto: MEGA
Adam Levine og Jonah Hill
Adam Levine og Jonah Hill mødte første gang hinanden på skoleinspektørens kontor. Og selvom besøgene selvfølgelig var af en lidt mere alvorlig karakter, så endte det faktisk med at resultere i et livslangt venskab mellem Adam Levine og Jonah Hill, som stadig er bedste venner den dag i dag.