Home / Kultur / Celebrity / 10 sjove facts om Mad Men
Få 10 sjove facts, du ikke vidste om Mad Men og holdet bag
For fans af serien Mad Men er der godt nyt. Sæson 6 har netop fået premiere i USA, og allerede nu er den internationale presse begyndt at spekulere over alle de ting, man nu engang spekulerer over, hvis man følger med i Mad Men – bare rolig, vi afslører ingenting!
Men selvom seriens fans efterhånden føler, de har lært seriens hovedpersoner ret godt at kende, er der meget, de fleste ikke ved.
Vidste du for eksempel, at holdet bag Mad Men måtte betale 250.000 amerikanske dollars for at bruge et Beatles-nummer i et enkelt afsnit? Ved du, hvem af skuespillerne er gift i virkeligheden – og hvor George Clooney kommer ind i billedet?
Alt det og meget mere får du svar på i galleriet nedenfor.
Selvom karaktererne kæderyger i serien, er det ganske ufarligt. Det er nemlig cigaretter uden tobak, skuespillerne ryger.
Jessica Pare, som spiller Don Drapers unge kone, Megan, er blevet en sangstjerne uden for serien. I et afsnit, hvor Don har fødselsdag, synger Megan en sang til ham. Den hedder 'Zou Bisou, Bisou' og lå i lang tid nummer et på hitlisten i USA.
Inden han fik succes som Don Draper, var Jon Hamm til audition på rollen som Jack i Tina Feys komedieserie '30 Rock'. Den rolle gik som bekendt til Alec Baldwin, men mon ikke Jon er ret tilfreds med, at han endte med rollen som Don?
Selvom Pete Campbells ægteskab er noget perfoma, er skuespilleren Vincent Kartheisers, som spiller rollen, kærlighedsliv noget mere lykkeligt i virkeligheden. Han er nemlig for nyligt blevet forlovet med sin smukke kæreste, Alexis Bledel, som han spillede sammen med i Mad Men, men som er bedst kendt som Rory fra serien 'Gilmore Girls'.
Roger Stirling har haft en lang række turbulente forhold siden bruddet med sin kone. Hans nu ekskone er spillet af Talia Balsam, som faktisk er gift med Roger, eller manden, der spiller ham, John Slattery. Bonusinfo: Hun har tidligere været gift med George Clooney(!)
Glenn Bishop, som er Sally Drapers kæreste, er spillet Martin Holden Weiner, og hans far er ikke bare hvem-som-helst. Nej, hans far er Mad Mens skaber, Matthew Weiner. Mon ikke, det havde lidt indflydelse på, at han fik rollen?
John Hamm og John Slattery er misundelige på hinanden. Hamm er misundelig over Rogers sjove replikker, mens Slattery er misundelig på Hamm, som altid spiller sammen med en dejlig dame.
Hvis man vil bruge en Beatles-sang, må man hive den tykke tegnedreng op ad lommen. Da Mad Men-folkene skulle bruge The Beatles' sang 'Tomorrow Never Knows', måtte de betale intet mindre end 250.000 amerikanske dollars. Så må man virkelig være fan!
Jared Harris, som spiller Lane Pryce i serien, har film i blodet. Hans far er nemlig den nu afdøde Richard Harris, som spillede Lord Dumbledore i de første to Harry Potter-film.
Bill Murrays bror spiller med i serien. Han spiller Freddie Rumsen, som først bliver fyret, fordi han tisser i bukserne, og senere bliver genansat i reklamebureauet. Joel Murray er for øvrigt også kendt for at have spillet Pete i serien 'Et umage par'.