Celebrity

10 kendisser, du ikke vidste havde kendte forældre

- 13/12/2021

Et gammelt ordsprog siger, at æblet ikke falder langt fra stammen. Vi har samlet 10 kendisser, du ikke vidste havde kendte forældre.

Nogle siger, at talent er arveligt, og det kan ikke være helt usandt, når man ser på Hollywoods stjerner – mange af dem er nemlig i familie med hinanden.

Du sidder måske og ser en film og tænker, at hovedpersonen ligner usædvanligt meget en anden berømt skuespiller, og du har højst sandsynligt ret. Andre gange er det efternavnet, der afslører relationen.

Nedenfor har vi samlet 10 kendisser, du ikke vidste havde kendte forældre.

Margaret Qualley

Margaret Qualley og Andie McDowell, der er aktuelle i serien ‘Maid’, er ikke kun mor og datter på skærmen – Qualley er nemlig McDowells yngste datter. Du kender sikkert McDowell fra filmene ‘St. Elmo’s Fire’, ‘Groundhog Day’ og ‘Four Weddings and a Funeral’ eller fra hendes modelkarriere, hvor hun blandt andet har været ansigt for L’Oréal i mere end 30 år, og nu er Margaret altså fulgt i sin mors fodspor.

Foto: Mega

Nicole Richie

Hun startede som reality-stjerne, og er nok bedst kendt som Paris Hiltons bedste veninde, men hun kan også ses i serier som ’Great News’ og ’Nikki Fresh’. Og selvom hun har skabt en del overskrifter, har hun været en loyal datter overfor sin adoptivfar, Lionel Richie. Og hvis den mørkhårede skønhed til højre virker bekendt, er det model og designer Sofia Richie, Lionel Richies yngste datter.

Foto: Scanpix

Mamie Gummer

Hendes navn ringer muligvis ikke nogen klokker, men hendes ansigt er ikke til at tage fejl af. Mamie Gummer ligner nemlig sin mor Meryl Streep utrolig meget, og hun er nok også den, der ligner mest af sine tre søskende. Gummer er trådt i sin mors fodspor og er blandt andet kendt for ‘The Good Wife’ og dens spin-off ‘The Good Fight’.

 

Foto: Scanpix

Lily Collins

Lily Collins er en ud af fem børn, der kan kalde Grammy-vindende Phil Collins for far. Skuespillerinden er lige nu aktuel i Netflix’ hit-serie ‘Emily in Paris’, men hun er også ambassadør for blandt andet Cartier og Lancôme.

Foto: Scanpix

Maya Hawke

Maya Hawke, der er bedst kendt for sin rolle som Robin i hitserien ‘Stranger Things’, har ikke bare én men to superkendte forældre. Du er nok ikke i tvivl om, hvem skuespillerindens mor er. De to ligner nemlig utrolig meget hinanden – det er selvfølgelig ‘Kill Bill’-stjernen, Uma Thurman.

Foto: Scanpix

Hvis du sidder og tænker, at hendes efternavn også lyder ret bekendt, så har du fat  i noget. Det kommer nemlig fra hendes far, som er ingen ringere end Ethan Hawke.

Foto: Mega

Maude Apatow

Endnu en fremstormende, ung skuespillerinde med to superkendte forældre er Maude Apatow. Hun er nemlig datter af filminstruktøren Judd Apatow og skuespillerinden Leslie Mann, og det var da også som datter af sin mors karakter i sin fars film, at hun startede sin karriere. Det samme gælder for hendes lillesøster, Iris Apatow.

Foto: Scanpix
Læs ogå

40 kendisser, der nærmest er identiske

Lily-Rose Depp

Med dét efternavn er der vidst ikke nogen, der er i tvivl – skuespillerinde og model, Lily-Rose Depp, er selvfølgelig datter af verdensstjernen, Johnny Depp. Og hvis du ikke synes, hun ligner sin far, vil du helt sikkert kunne se ligheden til hendes mor, den franske sanger, model og skuespiller, Vanessa Paradis. 

Foto: Mega
Foto: Mega

Kaia Gerber

Kaia Gerber er som snydt ud af næsen på sin supermodel mor, Cindy Crawford, så selvfølgelig er hun gået i sin mors fodspor. Hun har allerede gået shows for Marc Jacobs, Prada, Chanel, Burberry og mange andre. 

Foto: Mega

O’Shea Jackson Jr.

En anden Hollywoodstjerne, der er en tro kopi af sin forælder, er O’Shea Jackson Jr., der er søn af rapperen Ice Cube. Han ligner faktisk så meget, at han spillede sin far i filmen ‘Straight Outta Compton’ fra 2015.

Foto: Mega

Wyatt Russell

‘The Falcon and the Winter Soldier’-skuespilleren, Wyatt Russel, tilhører endnu en A-liste-familie. Han er nemlig søn af Kurt Russell og Goldie Hawn og halvbror til Kate Hudson og Oliver Hudson. Sikke en familie!

Foto: Scanpix
Læs ogå

Her er 14 Hollywood-par, du ikke vidste har været kærester