10 kendispar, der har formået at blive gift i al hemmelighed
Af Amalie Takahashi Christiansen - 31/03/2020
Home / Kultur / Celebrity / 10 kendispar, der har formået at blive gift i al hemmelighed
Det er svært at holde noget skjult i Hollywood, men alligevel er der en del kendispar, der er lykkedes med at blive viet i al hemmelighed. Se med her, hvor vi har samlet 10 af de par, der lykkedes med at sige ’I Do’ uden at blive afsløret.
Der er som oftest en del forberedelser, der skal gøres inden et sæt bryllupsklokker kan ringe, da denne dag for mange markerer den vigtigste milepæl i deres liv.
En milepæl er tit personlig, og derfor er det ikke overraskende, at mange kendte par tyr til hemmelige bryllupper, for at holde denne intime begivenhed uden for offentlighedens, mediers og paparazziers søgelys – ulig Kim Kardashian, der fik dokumenteret sin vielse med Kanye West minut for minut på tværs af digitale platforme og i Kardashian-søstrenes egen reality-serie Keeping Up With The Kardashians.
Men hvem er lige så snedige, at de er lykkedes med at sige ’I Do’ i al hemmelighed?
Det er svært at holde noget skjult i Hollywood, men alligevel er der en del kendispar, der er lykkedes med at blive viet i al hemmelighed. Se for eksempel supermodellen Heidi Klum og ægtemanden Tom Kaulitz, hvis februar-bryllup i 2019 kun lige blev afsløret, men med datoen under indpakning.
Der er også andre kendispar, der har holdt den store dag for sig selv. Vi har i alt samlet 10 par, der er lykkedes med at holde brylluppet hemmeligt.
Foto: Mega
Eddie Redmayne og Hannah Bagshawe
The Danish Girl-stjernen Eddie Redmayne og hustruen Hannah Bagshawe blev viet i Babbington House i Somerset, England, den 15. december 2014 i påsyn af et lille antal af nære familiemedlemmer og venner, hvilket er alt vi ved – nogle er tilsyneladende meget nærige med detaljerne!
Foto: Mega
Daniel Craig og Rachel Weisz
James Bond-skuespilleren Daniel Craig, der er yderest kendt for sin rolle som agent-007, blev viet med skuespillerinden Rachel Weisz i New York den 22. juni 2011. De eneste gæster var Rachels søn Henry, Daniels datter Elle og et par venner - med andre ord er brylluppet lidt af en familiehemmelighed.
Foto: Mega
Lara Bingle og Sam Worthington
Det blev til et vinterbryllup for den australskfødte Lara Bingle og den engelske skuespiller Sam Worthington, der blev gift den 28. december 2014 i Melbourne. Først efter et år bekræftede Sam brylluppet i et interview, hvor han afslørede, at der ikke var mere end 10 gæster til stedet. Alle til stede ved dette bryllup fortjener en klapsalve for ikke at tale over sig!
Foto: Mega
Amanda Seyfried og Thomas Sadowski
Mamma Mia-skuespillerinden Amanda Seyfried deltog i The Late Late Show med værten James Corden i marts 2017 – men det var ikke meget den stakkels vært fik lokket ud af Amanda, der kun indrømmede, at hun og ægtemanden Thomas Sasowski var blevet viet, uden at afsløre nogle former for detaljer – selv datoen er uvis (hende tør man vist godt at betro sig til).
Foto: @Prada
Kerry Washington og Nnamdi Asomugha
Den 24. juni 2013 giftede skuespillerinden Kerry Washington sig med ægtemanden Nnamdi Asomugha ved en hemmelig ceremoni i Idaho og afslørede det til medierne en måned efter. Det havde ikke kun lykkedes Kerry at holde brylluppet hemmeligt, men også forholdet til Nnamdi, som ikke var kendt før de blev erklæret mand og kone.
Foto: Mega
Alexis Bledel og Vincent Kartheiser
På et eller andet tidspunkt i juni 2014 blev The Handmaid's Tale-stjernen Alexis Bledel og ægtemanden Vincent Kartheiser mand og kone. Vi ved, at frieriet fandt sted i marts 2013, men intet ved vi om hvor og med hvem, dette kendispar fejrede den store dag - vi venter i spænding på flere detaljer…
Foto: Mega
Ed Sheeran og Cherry Seaborn
Med Ed Sheerans 30,7 millioner følgere på Instagram, er det lidt af en bedrift, at det lykkedes den berømte sanger at forblive privat omkring sine personlige anliggender – især omkring sit forhold til sin nuværende kone Cherry Seaborn. Selv om vi kun kan forsøge at tolke Eds kærlighedsliv ud fra hans sange, så bekræftede parret til det engelske nyhedsmedie The Sun, at de var blevet viet i Suffolk i England med 40 gæster til stede. Vi krydser fingre for, at Ed en dag vil afsløre alle de saftige detaljer i en nyt hit!
Foto: Mega
Mary-Kate Olsen og Olivier Sarkozy
Man skulle ikke tro, at der var en Mary-Kate uden en Ashley, men på et eller andet tidspunkt i sommeren 2015, blev det til Mary-Kate Olsen og Olivier Sarkozy, da parret blev hemmeligt gift. Eventuelle beviser fra gæsternes side af blev der taget hånd om – gæsterne fik nemlig indkasseret sin mobil forud for festlighederne.
Foto: Mega
Leighton Meester og Adam Brody
Skuespillerinden Leighton Meester, der er bedst kendt for sin rolle som Blair Waldorf i Gossip Girl-serien blev i dette univers gift med Chuck Bass, men i det virkelige liv hedder prinsen på den hvide hest Adam Brody, og de blev hemmeligt gift i februar 2014.
Foto: Mega
Heidi Klum og Tom Kaulitz
Vi kan kun gisne om, hvornår bryllupsklokkerne ringede for modellen Heidi Klum og ægtemanden Tom Kaulitz. Vi ved kun, at de blev viet i februar 2019, hvilket må betyde noget, eftersom parret mødtes for første gang den 22. februar 2018. Detaljerne om kjolen, stedet og gæsterne er fortsat uoplyst på nuværende tidspunkt.