Home / Kultur / Celebrity / 10 grunde til, at vi er vilde med Leonardo DiCaprio
Endelig! Til årets 88. Oscar-uddelingen fik Leonardo DiCaprio endelig sin Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle i filmen, The Revenant. Her på ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke til vores allesammens yndlings Leo, og i den anledning har vi samlet 10 af de bedste Leo-øjeblikke, vi kan komme på!
Da årets 88. udgave af ”The Annual Academy Awards”, også kendt som Oscars 2016, løb af stablen, er det ikke nogen hemmelighed, at vi her på ELLE-redaktionen særligt var spændte på to ting: dels på at overvære alle de gudesmukke kjoler på den røde løber, men i den grad også til at se hvorvidt vores all-time yndlings skuespiller, Leonardo DiCaprio, (endelig!) ville løbe med en Oscar-statuette.
Og tidligt om morgenen den 29. februar dansk tid kom den gode nyhed så: Leonardo DiCaprio vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen ‘The Revenant’. Sådan Leo!
I anledningen af denne begivenhed, som mange – og i særdeleshed Leonardo selv – har ventet på, har vi samlet 10 grunde til, at vi her på ELLE-redaktionen er vilde med Leonardo DiCaprio.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: All Over Press
Vi kommer ikke udenom, at enhver pige har haft (stadig har) et bankede hjerte for Leonardo DiCaprio, da han spillede unge Jack Dawson i storfilmen Titanic (1997). Aw, så bliver det altså ikke bedre eller mere romantisk! En film, der vandt intet mindre end 11 Oscar-statuetter, og som derfor også på mange måder var med til at skyde Leonardo DiCaprios Hollywood-karriere igang med et brag.
Foto: All Over Press
Siden Leonardo DiCaprio og Kate Winslet indtog verden i Titanic, har de været bedste venner. De har aldrig dannet par privat, men har gentagne gange omtalt hinanden som bedste venner. I forbindelse med Golden Globes 2009 og filmen "Revolutionary Road", hvor de to stjerner spiller overfor hinanden, havde Leonardo
følgende kommentar på den røde løber om Kate Winslett:
"Vi har været bedste venner i lang tid. Vi har virkelig ledt efter noget, som vi kunne lave sammen. Det føles så naturligt. Hun er virkelig min homie". Og da Kate Winslet så vandt en Golden Globe i 2009 for rollen i 'Revolutionary Road', nævnte hun Leonardo i sin takketale:
"Leo, jeg er så glad for, at jeg kan stå her og fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig, og hvor meget jeg har elsket dig gennem de sidste 13 år. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, det gør jeg virkelig"
... Dét er vist, hvad man kalder ægte venner!
Foto: All Over Press
På trods af et utal af nomineringer gennem Leonardo DiCaprios 41-årige lange liv, så blev 2016 dét år, hvor han langt om længe vandt sin første Oscar-statuette. Han vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i 'The Revenant', og selvom filmen langt fra viser Leonardo fra hans kønneste side og oveni indeholder ret meget krig, blod og drab, så er filmen virkelig god - og i den grad værd at se (også for piger)!
Foto: All Over Press
Udover at spille med i nogle af de største film på det store lærred, bruger Leonardo Dicaprio også meget at sin tid - og stemme - på at kæmpe for klimaet. Leonardo er en stor forkæmper for klimaet, og han er vant til at tale om klimaet i mange sammenhænge, herunder store forsamlinger i FN. Under Leonardos takketale til Oscar-uddelingen 2016 nævnte skuespilleren ligeledes klimaet, hvor han blandt andet sagde: " Klimaforandringer er virkelige, og de sker lige nu. Det er den alvorligste trussel mod vores art, og vi må arbejde sammen og ikke udskyde at handle. Vi må ikke tage vores planet for givet. Jeg tager ikke denne aften for givet", lød det fra Leonardo DiCaprio. Og dét må siges at være en virkelig god sag at bruge tid på!
Foto: All Over Press
Hvad enten vi skruer tiden tilbage til 1997 og Titanic-tiden eller Leonardos senere præstationer på den røde løber, så er én ting sikkert: dén mand gør det bare virkelig godt i en sort smoking!
Foto: All Over Press
En anden grund til at vi er vilde med Leonardo DiCaprio er, at han har været kæreste med nogle af de største topmodeller gennem tiden. Først med topmodellen Gisele Bündchen, som han blandt ankom til Golden Globes sammen med i 2005 og efterfølgende Victoria's Secret-modellen, Bar Rafaelli, som han efter signede datede on/off fra 2005 til 2011.
Foto: All Over Press
Leonardo DiCaprio har, i følge
IMDB , været nomineret til intet mindre end 192 priser og vundet 78 af dem. Alene af den grund fortjener Leonardo DiCaprio en kæmpe highfive - og selvfølgelig særligt efter, at han nu i 2016 også kan skrive den længe ventede Oscar-pris på CV'et.
Foto: All Over Press
Noget andet meget 'likeable' ved Leonardo DiCaprio er, at han har et virkelig godt forhold til sine forældre, og han har da også gentagne gange haft sin mor med på den røde løber - som her til Golden Globes i 2014.
Foto: All Over Press
Leonardo DiCaprio er en af de skuespiller, der er blevet så populær og eftertragtet, at han nærmest kun laver film for de allerstørste - og mest eftertragtede - instruktører i Hollywood. Her tæller blandt andre instruktører som Martin Scorsese (The Wolf of Wall Street), Christopher Nolan (Inception), Quentin Tarantino (Django Unchained) og Alejandro González Iñárritu (The Revenant). På billedet ses Leonardo sammen med den ikoniske instruktør Martin Scorsese.
Foto: All Over Press
Sidst, men ikke mindst vil vi gerne fremhæve endnu et eksempel på de to Titianic-stjerner - Kate Winslet og Leonardo DiCaprios - venskab. Noget der blev meget tydeligt til The Oscars 2016, hvor Kate Winslet havde den sødeste reaktion, da Leonardo holdte sin takketale. Se videoen nedenfor:
Video-credits:
ELLE