Selv man måske skulle tro det, er Hollywood-livet ikke kun en dans på roser, og du husker garanteret trekantsdramaet mellem Brad Pitt, Jennifer Aniston og Angelina Jolie? Vi har samlet 10 af tidens største kendis-trekantsdramaer.
Du husker garanteret trekantsdramaet mellem Brad Pitt, Jennifer Aniston og Angelina Jolie? Det var tilsyneladende ikke alt i skuespilleren og Friends-stjernens ægteskab gik, der gik efter bogen…
Med andre ord kan et forhold godt blive lidt for ’crowded’, som prinsesse Diana så elegant udtrykte det, da hun opdagede affæren mellem sin mand prins Charles og hans første store kærlighed, Camilla Shand.
Du tror måske, at de vildeste trekantsdramaer og skænderier kun sker på film, men må vi lige minde dig om videoklippet af Beyoncés søster Solange Knowles, der angreb sin svoger, Jay-Z, i en elevator efter Met Gala tilbage i 2014?
Læs også: 22 øjeblikke, hvor kendisforældre og deres børn var iført matchende tøj.
Vi har samlet 10 af de største trekantsdramaer i Hollywood, og vi lover, at det ikke bliver kedeligt!
Foto: Mega
Eddie Fisher, Debbie Reynolds og Elizabeth Taylor
Hold godt fast, for dette drama er en sand film værdi: Skuespillerinden Debbie Reynolds og ægtemanden Eddie Fisher blev nærmest betragtet som kongelige i deres tid sammen, men da Elizabeth Taylors tredje mand døde i en flyulykke, blev hun trøstet af parret, der stod hende og den afdøde ægtemand nær. Det ene tog det andet, og Eddie forlod Debbie og giftede sig i stedet med Elizabeth.
Foto: Mega
Prinsesse Diana, prins Charles og Camilla Parker-Bowles
Efter en polokamp fik prins Charles øjnene op for en ung dame ved navn Camilla Shand, og der var tyk kærlighed i luften, indtil parret brød, og Camilla giftede sig med Andrew Parker-Bowles i 1973. Et par år efter blev Charles atter ramt af Amors pil og giftede sig med Diana Spencer i 1981. Desværre var den første kærlighed stærkere, og i et uautoriseret interview i 1995 afslørede Diana affæren mellem Charles og Camilla: ”Altså, der var tre af os i dette ægteskab, så det var en smule crowded,” fortalte Diana til en journalist. Charles og Diana blev skilt i 1996, og han giftede sig med Camilla i 2005, hvor hun blev hertuginde af Cornwall.
Foto: Mega
Brad Pitt, Jennifer Aniston og Angelina Jolie
Brad Pitt, Jennifer Aniston og Angelina Jolie er definitionen på et trekantsdrama. Brad og Angelina mødtes, da de indspillede den legendariske action-comedy-film Mr. and Mr. Smith i 2004, men som du sikkert husker, var Brad på daværende tidspunkt gift med Friends-stjernen Jennifer Aniston, hvilket ledte til en af Hollywoods største og mest spændende skandaler at følge med i. Brad og Jennifers skilsmisse gik igennem i 2005, og derefter gik det stærkt for ’Brangelina’, da Brad kort tid efter adopterede Angelinas børn - og i 2014 blev parret gift – men til alles ulykke splittede parret i 2016
Foto: Mega
Kim Kardashian, Kris Humphries og Kanye West
Kim Kardashian skabte overskrifter, da hun og basketballspilleren Kris Humphries blev skilt 72 dage efter deres ekstravagante tv-bryllup! Kanye West kom ind i billedet, da han udgav tracket Theraflu i 2012, hvor han sang: ”Og jeg indrømmer, at jeg er blevet forelsket i Kim / På tidspunktet, hvor hun blev forelsket i ham / Altså, det er okay, baby-girl, gør din ting / Lucky I ain’t had Jay drop him from the team" – her stod det klokkeklart, at Kanye cruchede på Kim lang tid før hendes skilsmisse. Heldigvis endte de to sammen, og de bød som bekendt deres første barn, North West, velkommen i 2013, mens kirkeklokkerne lød et år senere i Italien. I dag har de fire børn og er tilsyneladende meant to be!
Foto: Mega
Orlando Bloom, Miranda Kerr og Justin Bieber
Orlando Bloom var gift med den smukke Victoria Secret-model Miranda Kerr i tre år, alt imens et jalousi-slagsmål fandt i sted mellem ham og popstjernen Justin Bieber. Bieber flirtede tilsyneladende lidt for meget med modellen under et Victoria Secret-modeshow i 2012, hvor han optrådte på catwalken. I dag er Orlando Bloom og Miranda Kerr fortid – og hun har i stedet sat kløerne i en af verdens 10 yngste milliardærer – som du kan læse om
HER.
Foto: Mega
Tyga, Blac Chyna og Kylie Jenner (… og Rob Kardashian)
Rapperen Tyga og modellen Blac Chyna begyndte at date tilbage i 2011, efter at hun medvirkede i rapperens musikvideo Rack City. Parret nåede både at flytte sammen, sætte sønnen King Cairo i verden i 2012 og blive forlovet, inden de brød med hinanden i 2014. Fans bemærkede dog, at Tyga brød sin forlovelse med modellen omtrent samme tid som han blev spottet med Kylie Jenner, der på daværende tidspunkt kun var 17 år. Men i 2015, kort tid efter at Kylie fyldte 18 år, blev det offentligt, at hun og Tyga datede. Desværre for parret var Blac Chyna ikke helt ude af billedet, da Kylies storebror, Rob Kardashian, begyndte at date modellen i 2016 – hvilket må have være ret akavet(!) til familiesammenkomster. I et
Instagram-post få måneder efter, annoncerede Blac Chyna forlovelsen mellem hende og Rob – de fik ovenikøbet datteren Dream Renée sammen, inden de brød med hinanden. Tyga og Kylie er ligeledes fortid.
Foto: Mega
Jay-Z, Beyoncé og "Becky"
Fans og medier var dybt forvirret, da en overvågningsvideo af Solange, der angreb sin svoger, Jay-Z, i en elevator efter Met Gala 2014, blev udgivet. Den forvirring måtte vi leve med indtil 2016, hvor Beyoncé udgav sangen Lemonade med sine ikke så diskrete referencer til ”Becky med det gode hår”, der afslørede, at Jay-Z havde haft en affære. Hvem havde troet det? Heldigvis overvandt parret den ægteskabelig forhindring (i medgang og modgang, ikk?) Ingen ved hvem ’Becky’ er, men hun fik helt sikkert vendt verden op og ned i et kort øjeblik.
Foto: Mega
The Weeknd, Bella Hadid og Selena Gomez
The Weeknd-sangeren og Victoria Secret-modellen Bella Hadid havde et on-and-off-forhold indtil slutningen af 2016, hvor de besluttede sig for at ende forholdet en gang for alle. Sangstjernen begyndte senere at promovere sit nye album Starboy, og de to blev atter genforenet på scenen under et Victoria Secret-show selvsamme år, hvor han optrådte. Kort tid efter blev det dog annonceret, at The Weeknd var begyndt at date Selena Gomez, og supermodellen følte sig angiveligt ’forrådt’ på grund af sangerens nye forhold.
Foto: Mega
Justin Bieber, Selena Gomez og Hailey Baldwin
Fra den ene sangstjerne til den anden – Selena Gomez blev genforenet med Justin Bieber i november 2017 efter 10 måneder med The Weeknd-sangeren. Desværre holdt det heller ikke mellem Selena og Justin denne gang, og de brød med hinanden i marts 2018. Et par måneder efter blev Justin genforenet med en anden eks – nemlig Hailey Bieber. Som Haileys efternavn hentyder, poppede Justin det store spørgsmål i juli 2018, hvorefter de blev hemmeligt gift den 13. september 2018. Selena Gomez anede angiveligt ingenting og brugte tilsyneladende hjertesorgen til at skabe sit album Rare, som hun udgav i 2020. Der er vist ingen tvivl om, hvem hittet Lose You To Love Me handler om...
Foto: Mega
Tristan Thompson, Khloé Kardashian og Jordyn Woods
Khloé Kardashian var gravid med sin datter, True Thompson, da Tristan Thompson (Trues far) var hende utro – men så storsindet som Khloé tilsyneladende er, tilgav hun ham. Men mens Khloé arbejdede for at få deres forhold til at fungere, havde Tristan øjnene og tankerne et helt andet sted – han havde nemlig fået øje for Khloés lillesøster Kylies bedsteveninde Jordyn Woods (er du stadig med?) Tristan spiller fortsat en rolle i Trues liv, men familien har kappet alle bånd til Jordyn.