Så blev det endelig december. Og landet er indhyllet i sne. Julestemningen er i top hos ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal, der her guider til weekendens hyggeligste julerier.
Julemarked på Værnedamsvej & Tullinsgade
Klokkerne er kommet op i guirlanderne på måske landets hyggeligste gader, Værnedamsvej og Tullinsgade, på Frederiksberg. Lørdag afholdes det årlige julemarked komplet med boder med alskens pynt, lækkerier og julestemning i stride strømme.
Værnedamsvej og Tullinsgade, åbent lørdag d. 2. december kl. 9-16
Kunsthåndværk på Trapholt
Det charmerende Trapholt slår i denne weekend dørene op til årets julemarked, hvor mere end 50 kunsthåndværkere sælger alt fra keramik og glaskunst til grafik og papirkunst. Museets café byder naturligvis på julelækkerier og den vanlige smukke udsigt over Kolding Fjord.
Billetprisen er kun 65 kr. inkl. adgang til hele museet, så du samtidig kan opleve den roste udstilling Nanna Ditzel – Design til nye højder, der fejrer 100-året for den ikoniske danske designer.
Æblehaven 23, 6000 Kolding, åbent lørdag og søndag 2. og 3. december kl. 10-17
Valbys hyggeligste julemarked
… med gaver, du virkelig gerne vil give (især til dig selv …) afholdes vanen tro i House of Rudolph Care på Antoinettevej 3. Smukke smykker fra Mare Gold, quilt fra Daisy og Beulah, lun strik fra Proem Parades, velsmagende teer fra Singh Tehus, naturligvis Rudolph Care produkter og meget mere.
House of Rudolph Care, Antoinettevej 3, Valby, åbent onsdag d. 7. kl. 11-20.
Adventssøndage på Fasangaarden
Claus Meyers idylliske Fasangaarden i Frederiksberg Have sørger for julestemning hele december, og særligt de fire adventssøndage, hvor der serveres gløgg og æbleskiver på den charmerende gårdsplads samtidig med gæsteoptrædende. På søndag kommer blandt andet Claus Meyer selv og tænder stedets juletræ.
Fasangaarden, Frederiksberg Have, åbent søndag den 3. december, kl. 13-16.30.
Plus tre ekstra:
Chanels skøjtebane på Kgs. Nytorv er muligvis noget af det mest vidunderligt ekstravagante jeg kan forestille mig (også selv om der helt sikkert er garanti for blå mærker). Åbner d. 11. december. Tidsbestilling nødvendig.
Magasins julemarked: For første gang holder Magasin Du Nord deres eget julemarked på Kongens Nytorv, og man kan nyde julegodter fra bageriet Flere Fugler, Hviids Vinstue, Cointreau og Tullamore Brew. Åben alle dage frem til jul.
Julens smukkeste julepynt: Jeg elsker over det smukke julepynt Gabriel som Akura Objects netop har lanceret. De små får, må gerne udgøre pynten på hele mit træ.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.