Kultur

carey mulligan – upcoming it-girl

- 25/03/2010

Hun kom ud af det blå, men blev i 2009 udråbt til den nye it-girl og Oscarnomineret med filmen An Education. Mød alfen Carey Mulligan, der også snart kan opleves i Oliver Stones Wall Street 2

Carey Mulligan har om nogen været i vælten, siden hun trådte ind på den internationale scene på Sundance-fi lmfestivalen i januar 2009, hvor hun præsenterede to film, Lone Scherfigs An Education og Shana Festes The Greatest

Flov foran fotograferne
Til at begynde med skræmte opmærksomheden Carey Mulligan, der i virkeligheden, ifølge hende selv, er temmelig genert. Men alting bliver hverdag, når man prøver det tit nok. – Jeg er så småt ved at vænne mig til det, men det hele føles stadig lidt surreelt og underligt, siger hun. En ting har hun dog stadig ikke vænnet sig til – fotograferne. – Jeg synes, det er slemt at stå foran en mur af fotografer. Det gør mig utroligt flov. Jeg bliver altid et nervevrag, når jeg stiller op til fotoshoots, siger hun. Når man hører hendes historie, er det ellers svært at forestille sig, at hun på nogen måde skulle være genert eller sky.

Ville partout være skuespiller
Carey Mulligan var en meget målrettet teenager. Hun ville være skuespiller og som 17-årig ringede hun resolut til den britiske skuespiller Julian Fellows, der havde holdt foredrag på hendes skole. Og til Carey Mulligans store held smed Fellows ikke røret på. Derimod blev han grebet af hendes entusiasme og sørgede for, at hun kom til audition på vennen Joe Wrights kommende film, Jane Austen-filmatiseringen Stolthed og Fordom med Keira Knightley i hovedrollen. Wright gav Carey Mulligan rollen som Keira Knightleys lillesøster. Siden da er hendes roller kun blevet større.

Berømmelsen bekymrer hende ikke
Carey Mulligan har opnået alt det, unge skuespillerinder drømmer om: ros, berømmelse og store roller. Men hun beholder benene fast forankret på jorden. – Det med berømmelse bekymrer mig ikke. Jeg har ikke lyst til at tænke på det. Så længe du promoverer et arbejde, du er stolt af, frem for at promovere dig selv, så skal det nok gå. Det vigtigste for mig lige nu er, at jeg ikke træffer de forkerte valg rent jobmæssigt, men derudover føler jeg mig bare meget heldig. Jeg har et arbejde, som jeg elsker, og jeg arbejder regelmæssigt – hvilket er sjældent. Og det skal jeg bare nyde. Jeg vil ikke bekymre mig, siger Carey Mulligan.

Andre relaterede links:

Interview: Jude Law

Modegalleri: Fremhæv taljen med bælte

Skønhedsgalleri: Søren Hedegaards favoritter