Kultur

27-årig topmodel og mor til tre

- 26/05/2009

Når hun ikke går show for de allerstørste, er topmodellen Natalia Vodianova mor til tre børn og grundlægger af en fond, der giver russiske børn den barndom, hun ikke selv fik.

Siden september har 27-årige Natalia Vodianova været på Guerlains reklamer for Shalimar og er nu også deres ansigt for kosmetik og skønhedspleje. Den russiske topmodel, der er mor til tre børn på syv år, tre år og 18 måneder, forekommer fantastisk sympatisk. “Mine børn er det vigtigste i mit liv,” siger hun lykkeligt. “Det var helt naturligt for mig at få børn meget tidligt. Men et parforhold kræver endnu flere kræfter end at opdrage børn. Når jeg er sammen med dem, er jeg på hele tiden. Heldigvis rejser Justin (ægtemanden Justin Portman, red.) sammen med mig, når jeg er på arbejde, og så går jeg kun op i os to, ellers tror jeg ikke, at vort forhold kunne overleve.”

En hård ungdom
Ved den første casting i Natalias hjemby, Nijni Novgorod, bemærkede man den unge pige, fordi hun lignede filmstjernen Romy Schneider “Jeg syntes, at den casting var forfærdelig, for jeg var den eneste af alle pigerne, der ikke følte sig tilpas,” forklarer Natalia, som har noget af en historie bag sig. Hun kommer nemlig fra en meget fattig familie med en enlig mor og en yngre, handikappet søster, som hun skulle tage sig af, samtidig med at hun, fra hun var 11 år, også skulle passe familiens grønthandler. “Jeg havde ansvaret for min søster, jeg var sammen med hende hele tiden, og det var ikke let, for børn kan være lige så grusomme som voksne. De tog afstand fra hende, råbte til mig, at jeg skulle forsvinde med hende eller slog hende, for at komme af med hende”, fortæller Natalia.

Gift med engelsk rigmand
Da Natalia er 17 år, ændres alt. En fransk agent spotter hende, hun underskriver en kontrakt med et modelagentur, går show for kendte navne, gør indtryk på Vogues redaktør Anna Wintour og Calvin Klein. To år senere ved et aftenselskab i Paris møder hun Justin Portman, søn af en af Englands rigeste familier. “Da vi så hinanden, var det kærlighed ved første blik,” fortæller hun. Efter deres første søn, Lucas’, fødsel giftede parret sig i Sankt Petersborg. Og nu bor Natalia, Justin og deres tre børn i et pragtfuldt hus i Sussex, hvor Natalias bedsteforældre af og til kommer og bor hos dem. Og de tager ofte til Rusland, hvor topmodellen har oprettet en fond og cirka 20 legepladser for børnene i sit hjemland.

Kort om Natalia

? Født den 28.februar 1982 i Gorky, Rusland.
? Har gået mere end 175 shows for både amerikanske og europæiske designere.
? Hun har lavet modeserier for de fleste af verdens modemagasiner og har været kampagnemodel for bla. Louis Vuitton, Marc Jacobs, Chanel og Calvin Klein.
? I foråret 2009 har hun indgået et treårigt samarbejde med det franske undertøjsmærke Etam, hvor hun skal lancere sin egen lingeri-kollektion hver sæson under navnet ‘Natalia pour Etam’.

Læs mere om Natalia Vodianova