Hvad gør dig genert? Dit bedste køb nogensinde? Har du et styling-tip? Og hvad er din guilty pleasure? Alt det og meget mere kan du få svaret på fra nogle af de sjove, skøre, cool, skarpe og lækre damer, vi beundrer her på ELLE.
Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.
Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus Wilkins, Mie Juel, Sophia Roe, Emilie Lilja, Frederikke Legaard, Laura Lawaetz, Rebecca Laudrup, Cathrine Widunok Wichmand, Sille Henning, Josephine Højbjerg, Bea Fagerholt, Barbara Gullstein, Melissa Bech, Sidsel Alling, Josephine Bredsted, Frederikke Toftsø, Oh Lands, Trine Kjær, Helene Skytte, Cecilie Ingdal, Nina Sandbech, Christel Winther, Amanda Nørgaard, Jeanette Madsen, Chloé Monchamp, Anne Johannsen, Hanna Stefansson, Karla Alajdi, Laura Lynggaard, Annabel Rosendahl, Simone Noa, Sarah Rohde, Anna Reinholdts, Laura Julie, Josephine Aakrogh, Sofia Lynggard, Anna Winck, Ella Karberg, Cecilie Moosgaard, Gun-Britt Zeller og Julie Lillelund Langer, Thora Valdimarsdóttirs, Stephanie Visbjerg, Janka Polliani, Christine Sofie Johansens, Regitze Christensen, Alona Vibe, Tina Maria, Barbara Egholm, Victoria Saceanu Gregersen, Karoline Dall, Hella Joofs, Lotte Mørchs, Bex Fagerholt og Fatimah Gabriellas venindebog.
I denne uge har den danske model Caroline Corinth udfyldt en side i venindebogen.
Caroline blev scoutet allerede som 12-årig og gik sine første shows til modeugen i København blot to år senere. Da hun kom i gymnasiet, prøvede hun at jonglere både skole i København og modelkarriere i New York, hvor hun fulgtes side om side med modelveninden Josephine Skriver. Det blev dog for meget, og Caroline droppede ud af gymnasiet for at gå fuld tid som model – men efter et år indså hun, at hun ikke var glad, og at hun rent faktisk gerne ville færdiggøre gymnasiet.
Nu er Caroline 26 år gammel. Hun er fortsat en succesfuld model og har været på forsiden af mange store modemagasiner heriblandt det spanske og franske ELLE. Derudover er hun gravid med sit første barn; en fin, lille søn.
Herunder kan du lære hende lidt bedre at kende, hvor hun fortæller om, hvornår hun er gladest, hvad hun er afhængig af, og hvad hendes guilty pleasure er.
Udover mit navn kalder folk mig: Caro.
Alder: 26.
Livret: Om foråret og sommeren er det: Laks, agurkesalat, nye kartofler og hollandaise. Om efteråret og vinteren er det: En hvilken som helst god, sammenkogt ret med kartoffelmos og tyttebær til.
Da jeg var lille, ville jeg være: Dyrelæge.
Mit bedste køb nogensinde: Min hund Kaj.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med to ord, ville det være: Eftertænksom og optimistisk.
Min absolut yndlingsby er: Paris og New York er begge byer, hvor jeg har følt mig hjemme, selvom jeg har været væk fra København
Det har jeg altid i tasken: Hundegodbidder, mundbind og telefon.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg så “Hjælp, vi skal føde” på DR. Når baby rammer mors bryst, bliver jeg altid rørt.
Mit næste køb er: Et weekendabonnement på Information. Jeg savner at læse en papiravis.
Jeg vil gerne blive bedre til at: Leve i nuet.
All time favorite movie: Busters verden.
Jeg er komplet afhængig af: At mærke min lille søn inde i maven.
Det gør mig vred, når: Jeg møder uretfærdighed, og det faktum at vi har en kæmpe minkindustri her i Danmark.
Jeg er gladest, når: Jeg sidder sammen med mine venner eller min familie over et godt måltid mad og ikke har nogen bagkant, der gør, jeg bliver nødt til at gå.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: “Dagen efter dagen derpå” med Thomas Helmig.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Før jeg blev gravid, var det mine jeans. Nu er det bukser med elastik, og så har Mads Nørgaards 101-trøjer fået en kæmpe revival.
Mit højeste ønske er: At alle omkring mig er sunde og raske.
Guilty pleasure: Romkugler.
Jeg er stolt af at: Min kæreste. Og at min hund har lært at rulle rundt og næsten kommer, når jeg kalder.