På ELLE Decorations redaktion vokser ønskelisterne konstant, for der er meget lækkert derude, der kan pryde din bolig
Den støvede rosa toner, messing i afmålte bidder og items med en god historie er stadig sikre vindere, når du skal vælge accessories til dit hjem. Tænk ikke så meget i sæsoner, men meget i at skabe dig en gennemgående stil, der matcher den, du er og det, du gerne vil udstråle lige nu.
Her er en række af redaktionens seneste ønsker.
Den milde dekadence har allerede gjort sit indtog i vores bolig, og vi topper gerne med whiskeyglasset fra Dora, der for øvrigt er formidabelt til din caffelatte. 55 kr.
Gode puder kan man ikke få nok af, og det er nemt at have et blødt punkt for Muutos pudeserier Grid og Mingle, hvor fine farver og lækre overflader er i fokus. Fra 649 kr.
De er flotte som dekoration, giver masser af stemning og kan bruges til lidt af hvert.
Vi kunne ikke indrette i detaljen uden lavasten fra Made a Mano, 695 kr.
Troels Seidenfadens termokande Kontra mimer noget retro uden at tabe elegancen. Den vil klæde sommerens picnickurv.
Kontra i rustfrit stål, Stelton, 1.399 kr.
Til sommeren frugter, de rødeste bær og salte nødder på terrassen. Røgfarvede glasskåle, Future, Holmgaard, 199 kr.
Det runde Adnet-spejl fra Gubi designet af Jacques Adnet i 1950 må blive et evigt eje. Det kan på et splitsekund sætte stilen i et rum, og kombinationen af læder og spejl er lækker. 3.995 kr.
Vi har en svaghed for den lille grafiske lampe Tap. Gerne set i kombination med stakke af magasiner og vores yndlingsbøger. Lampen er fra Flos, 2.250 kr.
Casamanias stol Lepel designet af Luca Nichetto kommer i flere farver og i mere eller mindre quiltede versioner. Den pink er vores favorit. Perfekt i soveværelset eller ved et skrivebord. 6.450 kr.
Man må godt drømme lidt! Vi er vilde med Tom Dixons Beat-vaser Drop, Top og Tail, priser fra 6.900 kr.