De dyrebareste boligskatte findes ikke altid i butikkerne. Vi guider dig til, hvor du finder de bedste sælgere, hvad du skal holde øje med, og hvordan du helt lavpraktisk handler på Instagram.
Engang skulle man altid have de de nyeste trends fra butikkerne, senere blev det in at gå i genbrugsbutikker og lede på loppemarkeder, men nu er en ny trend over os.
Det er nemlig blevet populært og efterhånden meget almindeligt at købe møbler og interiør på Instagram, mens du sidder mageligt i sofaen. Det har mange fordele. Blandt andet at andre folk har været ude i regn og rusk og gøre den hårde del af arbejdet for dig med at finde de bedste sager, så du kan koncentrere dig om at kigge de flotte billeder igennem.
En anden fordel ved shopping på Instagram er, at du ikke behøver at rode kasser og IKEA-poser igennem for at finde de fine ting. Nogen har gjort arbejdet for dig og så at sige håndplukket de gode fund.
Det er primært private, der sælger ud af overskydende ting, og det har derfor naturligvis også sine begrænsninger.
For eksempel har sælgerne ikke lige et lager, de kan opbevare deres ting i, og derfor er det også primært mindre loppefund, du kan finde, såsom keramik, småmøbler, porcelæn og den slags, som ikke kræver den store opbevaringskapacitet.
Vil du i gang med at bruge det sociale medie som markedsplads, får du herunder et par gode tips til at komme i gang og finde de bedste loppefund.
Er du allerede en haj til Insta-shopping, kan du sagtens læse videre.
Vi har nemlig fundet en masse bud på de lækreste loppefund fra Instagram samt inspiration til gode Instagramprofiler, du bør følge, hvis du vil loppe-shoppe.
Sådan kommer du igang med at shoppe loppefund på Instagram
Har du ikke prøvet at bruge Instagram som handelsplads før, kan det godt virke lidt uoverskueligt at komme i gang, for det er jo ikke en side, der er lavet til det, ligesom f.eks. DBA. På trods af det er Instagram en oplagt platform til at scrolle gennem lækre produkter og filtrere ud fra de ting, som du leder efter. Her får du 4 gode tips til at komme i gang med at shoppe på Instagram.
1. Find profiler, der matcher din smag
Først og fremmest skal du finde de profiler, der sælger loppeguld i din smag. Tjek listen over udvalgte sælgere i artiklen her, og tryk på ”Følg” ved dem, du kan lide. Så vil deres varer løbende dukke op i din nyhedsstrøm i appen. Derudover vil Instagram begynde at foreslå dig lignende profiler ud fra dine præferencer. Der kommer nemlig hele tiden nye til!
2. Brug #hashtags som en personlig shopper
Leder du efter noget bestemt? Måske samler du på glas eller ønsker dig en vintage lænestol? Instagram tilbyder ikke søgeagenter på samme måde som dba.dk, men i stedet kan du bruge hashtags. Mange sælgere er gode til at ”tagge” deres ting. Det kan derfor betale sig for dig at identificere de ord, som typisk er hæftet på ting, du leder efter. Det kan f.eks. være #kahlerkeramik #johanneshedegaard, #fdbsofa, #retrotilsalg, #antikfund, #loppeguld – altså designnavne, specifikke ting eller korte sætninger. Når du har fundet et godt hashtag, kan du trykke på tagget, der så vil føre dig til andre varer med samme tag.
3. Saml til bunke
Samle til bunke: Nogle sælgere tilbyder, at du kan samle til bunke. Det vil sige, at man betaler for sin vare, men de venter med at forlange porto til et senere tidspunkt, hvis du nu skulle falde over noget mere fra samme sælger. På den måde kan du spare porto, når der kun skal betales porto for én pakke i stedet for flere.
4. Gør et nemt køb
Når du så har fundet en skat, som du bare må eje, er det let, så længe du har MobilePay. I langt de fleste tilfælde står prisen under billedet, men i nogle tilfælde skal du kontakte sælgeren i en privat besked for at få prisen oplyst. Du skriver i en kommentar under billedet, at du gerne vil købe tingen, hvorefter sælger som regel kontakter dig i en privat besked. De fleste sælgere sender gerne deres varer (medmindre der er tale om større ting), og det koster oftest 39-59 kr. med DAO, der afleverer pakken til en kiosk nær dig. Og voila – efter få dage kan du nyde dit nyindkøbte vintagefund.
TIP: Hvis der efter en pris står pp – f.eks. 125 kr. PP – betyder det simpelt hen plus porto. Mange skriver i deres profiltekst, hvad porto koster, og hvilken udbyder de bruger til forsendelse.
FIND DE BEDSTE INSTAGRAMPROFILER MED LOPPEFUND
Du vil hurtigt opdage, at der gemmer sig overraskende mange loppefund på Instagram, lige så snart du er begyndt at kigge lidt, vil det strømme ind i dit feed! Men har du også lidt svært ved at komme i gang, har vi samlet en masse gode profiler, du kan gå på opdagelse i lige her. Uanset hvilken stil du er til, vil du helt sikkert finde en profil eller to, som du er vild med. Gå på opdagelse i de forskellige stile og det store udbud her!
Vild vintage:
- @ambiencedetail
- @saerligtsamlet
- @nomads.dk
- @decouverte_vintage
- @dadelfri
- @loppe.deco
- @fine_phine
- @konkylien
- @strangedecocph
Loppeguf for viderekomne:
- @detnaestehjem
- @millefiori_interior
- @neroli.vintage
- @olibriusvintagedeluxe
- @vintage 415_
- @my.wonderful.finds
- @vaeldig_fine_fund
- @genuinloppeogantik
- @lopperholics
Retro og krea:
Kunst og design goods:
- @eliaseliasdk
- @elementcph
- @rubyatelier_
- @thevillacph
- @helmerdesignogantik
- @notrenom_
- @littlebirddenmark
- @loppeleverandoeren.dk
- @klask_kobenhavn