Shopping

Decemberdetaljer og poetisk julepynt

- 15/12/2017

Gaver, gran og glitrende kugler... Der er meget, der skal på plads, før julefreden kan sænke sig. Se med her, hvis du stadig mangler en smule julepynt og de sidste detaljer til at fuldende julestemningen i dit hjem...

Årets måske hyggeligste højtid er lige rundt om hjørnet, og hvis du ikke allerede har fået julepynt og julestemning på plads, er det nu du skal sørge for, at de sidste detaljer sidder lige i skabet. 

Måske du mangler værtindegaven til juleaften, eller drømmer om et ekstra lille touch af jul, der som stjernen på træet kan sætte prikken over i’et på din december. 

Selv hvis dit juletræ bugner af kugler, dit køkken dufter af hjemmelavede vaniliekranse bagt efter din mormors opskrift og du har tændt stearinlys i hobetal, kan du nok finde plads til en ekstra decemberfavorit – det er jo kun jul én gang om året. 

Vi har fundet 12 favoritter, som kan flytte ind og krydre din julebolig med lidt ekstra decembermagi. Du finder blandt andet poetisk papirklip af Sarah Becker, en ultrafin stage til de mørke aftener og en silkeblød pyjamas, der er perfekt til en varm og rolig julemorgen. 

Klik dig igennem galleriet og vælg dine egne favoritter – måske du finder julegaven til dig selv?