Shopping

Cocktail-hour: 10 favoritter til din barvogn

- 15/09/2017

Den klassiske barvogn har gjort sit comeback og er de seneste år flyttet ind i mange moderne hjem. Fyldt med krystalklare glas og smukke flasker står den altid klar til en god fest. ELLE Decoration har fundet fine favoritter og musthaves til din barvogn – se dem her…

Barvognen er – til glæde for alle der elsker en hjemmeshaket cocktail – vendt tilbage på interiørscenen. Et comeback der blandt andet har været inspireret af tv-serien Mad Men, hvor møblet optræder både på kontoret og i hjemmet, og hvor den forførende reklamemand Don Draper sjældent ses uden en drink i hånden.

Den dekadente boligfavorit inviterer til at gå på jagt efter unikke krystalglas, investere i en pyntende vase og læse op på opskriften til din yndlingsdrink. Er du så heldig at have arvet en antik champagnekøler eller ligge inde med en cool cocktailshaker er en barvogn det perfekte spot at udstille de fine ting – og lige så fin den er med drinks, er den også med en stabel af lækre bøger eller et stilleben af husets favoritter.

Læs også: Favoritter: 10 ting til den perfekte garderobe

Om barvognen skal indrettes i glamourøs Hollywoodstil eller med en enkel og minimalistisk tilgang er op til dig – så længe den er fyldt med smukke glas og velvalgte varer at hælde i dem, er du sikret, at den vil blive samlingspunkt for din næste fest.

Klik dig igennem galleriet for at se ELLE Decorations favoritter til en fin barvogn.