Lad det smage af sol hele året med en blanding af sikre køb og palmelir
Lidt godt at pakke i, noget fint at skrive på, et sted at ligge og lidt at drikke. Den fineste lampe og det smukkeste skrin. Der står forkælelse på hvert eneste fund, når ELLE Decorations redaktion vælger favoritter. Sommerens udvalgte er ingen undtagelse. De 10 ting, vi drømmer om at købe lige nu, vil give luksus langt ind i efteråret.
Trenden lige nu byder os at fylde vores rum med grønne planter. Vi er klar og starter i det små. Kaktus i potte fra Hay, 69 kr.
Smukt håndværk og smukt lys i et. ST903-pendel, Tom Rossau, 5.650 kr.
Vi har længe været på udkig efter det helt rigtige John Derian-motiv, og som sommeren skrider frem, er vi faldet for tidens vigtigste motiv, palmen. Brevvægt i glas, John Derian, 350 kr.
Det fine glasskrin skabt af Sophie Bille Brahe er et af vores yndlingsitems for tiden. Set hos The Apartment, 4.500 kr.
Klapstole kan være et stilmæssigt mareridt, men denne fine Egon Eiermann SE 18 Chair går rent ind. Lige til at tage med ud på altanen. Please Wait to Be Seated, 2.407 kr.
Den er stram og klassisk, Ilmari Tapiovaaras Kiki Bench fra 1960. Og helt ideel som daybed i et ellers feminint univers. Den vil vi gerne eje. Artek, 13.950 kr.
Til sommerens limonade. Og efterårets saftevand. Tynde, farvede glas i bedste italienske stil fundet i Kunstmuseet Louisianas designbutik, 189 kr. pr. stk.
New York-baserede Roll & Hill laver de smukkeste lamper. Lige nu drømmer vi om denne – og en højloftet stue at hænge den i. Modo med 10 kupler, Roll & Hill, pris ved forespørgsel.
Vi bryder gerne ud i sang i Salzburgs gader som en anden Julie Andrews, hvis vi må eje Brazil Lin-tasken med blomstermønster af Josef Frank. Just for the summer. Fra Svenskt Tenn, 1.385 kr.
Ingen rejsetaske uden en god notesbog til inspiration, idéer og drømme (vi ved, vi savner den, hvis vi springer over). De fine lærredsindbundne designet af All the Way to Paris for Hay er perfekte. 129 kr. pr. stk.