Kunst på væggene, masser af bøger i bogreolen og en helt bestemt lænestol, som er favoritstedet i den lille, lavloftede lejlighed. Isabella Rose Davey inviterer ind i sit hjem.
Blå bog
Isabella Rose Davey, 32 år, er COO hos Copenhagen Fashion Week og bor i en lille, lavloftet lejlighed på Christianshavn. Hun er formet af sin barndom i både Australien, Irland og Storbritannien samt sine intellektuelle forældre – og så elsker hun mode, kunst og sin lænestol.
Min første kulturoplevelse var gennem mine forældre, der er kunsthistorieforelæsere og kunstkonservatorer, så siden vi var små, har min søster og jeg tilbragt vores ferier på at arbejde med vores forældre – enten i gallerier eller på rejser for at besøge steder med arkæologer, historikere og specialister. Hele min barndom har jeg været omgivet af historie og kunst, det var alt lige fra gamle neolitiske ruiner til tegninger af Rembrandt. Udover kunst havde mine forældre fremragende musiksmag, så måske var min første kulturelle oplevelse i virkeligheden musisk. Muddy Waters, Taj Mahal, Nina Simone, Velvet Underground, Anthony and the Johnsons … De er alle musikere, jeg kan huske, at jeg blev virkelig imponeret over, da jeg hørte dem som barn.
Jeg er uddannet i kunsthistorie og arkitektur med klassikere som bifag, og som barn ville jeg virkelig gerne være kunstkurator. Men da jeg ville ind i kunstverdenen, havde man som minimum brug for en kandidatgrad, og hverken mine forældre eller jeg havde råd til, at jeg skulle fortsætte mine studier, så jeg fandt en ny kreativitet i mode. Min søster er klimaaktivist og uddannet i marinbiologi, og min drøm er at kombinere vores respektive passioner, så vi kan arbejde sammen. Vi har altid drømt om at bo i min mors barndomshjem på Fiji og redde skildpadder. Jeg håber, at det om 10 år er dér, du finder mig, mens jeg læser kunsthistoriske bøger i sandet og arbejder med min søster for at beskytte det utrolige økosystem.
Når jeg har brug for inspiration, læser jeg en bog. Det kan være alt muligt; selvbiografier, fiktion, manuskripter – hvad som helst kan sætte gang i en idé hos mig. Jeg købte for nylig en hel bunke gamle Mobilia-magasiner, som er en genial, dansk udgivelse. De kan tage et så specifikt tema som finske stole op, og hver artikel er både skrevet på dansk og engelsk. Jeg har virkelig nydt at gå dem igennem, og de har givet mig så mange indirekte idéer. De her idéer fører måske ikke til noget konkret, men de svæver i mit hoved og munder måske ud i noget uventet.
Jeg kan ikke leve uden min radio. I en tid med så mange valgmuligheder, er det meget forfriskende at tænde for en kanal og lytte til noget, en anden har valgt. Ellers hører jeg Maria Somervilles ‘Early Bird Show’ på NTS på repeat.
Den bedste gave, jeg har givet for nylig, er en lille, rød strikvest fra Færøerne til min guddatter Ula. Den er det smukkeste eksempel på lokalt håndværk, og Ula ser usædvanligt sød ud i den.
Skønhedsbrandet, jeg bruger igen og igen, er Rowse. For evigt! Grundlæggeren Nuria er en af mine bedste venner, som jeg har kendt, siden jeg boede i London. Jeg er ikke meget af en skønhedspige, og jeg har følsom hud, men Rowse er den perfekte balance. Det er plantebaseret, enkelt og indeholder ikke en million produkter, du angiveligt ikke er i stand til at leve uden. Det er ligetil, naturligt, nemt og pålideligt. I virkeligheden lidt ligesom Nuria.
Yndlingsprodukterne tæller bl.a. olie fra Rowse og parfume fra Le Labo.
Jeg har så mange forbilleder. Jeg har været velsignet med at arbejde med et utroligt hold af kvindelige ledere i mit arbejdsliv. Fra mit første job som 13-årig til min karriere i modebranchen startede hos nogle af Londons mest spændende, nye designere og videre til at blive tilbudt et job hos British Fashion Council, hvor jeg voksede til at stå i spidsen for nye talenter og bygge programmet til London Fashion Week og London Fashion Week Mens, har jeg altid været omgivet af enormt inspirerende kvinder, som har påvirket min karriere gennem deres støtte og tro på mig. At have haft så mange kvindeidentificerende lærere, chefer og mentorer i mit liv har været vigtigt for mig og er noget, jeg virkelig værdsætter. Jeg er stolt af selv at være mentor for tredje år i træk hos mentorshipprogrammet ‘The Soulfuls’ og at have haft mulighed for at holde foredrag på adskillige universiteter over hele verden. Vi er så sindssygt heldige med det liv, vi kan leve i Danmark. I så meget af verden raser uligheden mellem kønnene på niveauer, der simpelthen er forfærdelige. Det er så vigtigt at gøre, hvad vi kan for at fortsætte med at støtte og styrke kvinder, især i modeindustrien, til at opbygge en fremtid, der er ærlig og gennemsigtig.
På min ønskeliste står en anstændig vindjakke! Jeg træner til et halvmaraton, og jeg ville elske at have noget til at holde regnen væk og holde mig varm på vinteraftener. Der står også ‘Arne Jacobsen’-bestiksættet for Georg Jensen. Det er slankt, moderne og tidløst, som så mange ting i deres arkiv. Jeg arbejdede sammen med Georg Jensen og A. Roege Hove i forbindelse med de to brands’ samarbejde sidste år, hvor jeg tog til Australien, faktisk til min hjemby, med Amalie Røge Hove og den kreative direktør for Georg Jensen for at fejre kollektionen. Det var sådan en speciel tur. Jeg så virkelig den fanskare, Georg Jensen har globalt, og hvor mange ikoniske styles, de har skabt gennem årene. En tredje ting på min ønskeliste er deres ‘Panton Crinkle’-frugttallerken, designet af Verner Panton.
Hvis vi taler store ønsker, så ville jeg elske at have en ‘Snow Crash Flying Carpet’-sofa, jeg kan sidde og læse i, et lille sommerhus i den norske skærgård til at slappe af i og en kirsebærrød Saab cabriolet at køre rundt i. Hvis penge ikke var et emne, ville jeg bede min bedste veninde Jessica om at lave den perfekte kjole til mig. I over seks år har hun skabt de mest spændende ting for Marni og kreeret kjoler til blandt andre Charli XCX og Erykah Badu. Hun er en af de mest talentfulde og kreative mennesker, jeg kender, og jeg ville elske at få syet en kjole efter mål af hende en dag.
Min personlige stil er et ’hot mess’ af mange forskellige ting. Jeg er født i Storbritannien, opvoksede i Australien, har boet i Irland, tog tilbage til Storbritannien og kom så til Danmark for fem år siden. Min mor er fra New Zealand og voksede op på Fiji, mens min far er fra lidt uden for London. Så mange aspekter af mit liv har præget mig på tværs af, hvad jeg vil definere som min personlige stil, og jeg har været så heldig at have utroligt kreative venner over hele verden, der alle har lært mig noget. Jeg har arbejdet med nye designere hele min karriere og går stadig med mange af de ting, jeg har købt af dem gennem årene. Da jeg var teenager, brugte jeg et par år på at arbejde i vintagetøjbutikker, og jeg har stadig et par stykker tøj fra dengang. Jeg kommer ikke så meget rundt i vintagebutikker, som jeg plejede, men som teenager havde hverken jeg selv eller mine venner nogle penge, så vi lavede så mange outfits fra det, vi fandt i de lokale Røde Kors-butikker. Til tider så vi nok ret sjove ud, men vi var så stolte af at udtrykke os, som vi ville. At gå på klub fyldte også meget i mine teenageår, og derfor var det at dresse up en så stor del af min ugentlige rutine i årevis. Vi klippede gammelt tøj op, syede tøj sammen og eksperimenterede med vores udseende. Det var sådan en sjov og besynderlig tid.
Mit absolut favorititem i min garderobe er en orange kjole fra A. Roege Hove. Den lukkede showet ved AW24-modeugen og er i den mest exceptionelle nuance af orange. Amalie er blevet en meget tæt ven for mig, og jeg synes, hendes vision er så smuk. Hendes tøj får folk til at have det så godt med sig selv, og hendes evne til at forvandle skøre former er enestående. Jeg er alt for lav til den kjole, men måske med de rigtige sko …
Den orange A. Roege Hove-kjole er Isabella Daveys yndlingsitem i garderoben.
I min taske finder man altid min forslåede, gamle Comme Des Garçons-pung – en gave fra en gammel kæreste, som viste sig at holde længere, end han gjorde – min nøglering, der har mindst fem nøgler, jeg ikke kan huske, hvad er til, noget gammelt tyggegummi, en lille Byredo-parfume og en Lucas Papaw-salve – den bedste læbepomade i verden, som kun koster fem dollars i Australien. Alle mine tasker er fra Venczel. Jeg er så heldig at kunne kalde grundlæggeren af det brand, Matilda Venczel, for en kær ven. Jeg elsker hendes vision og selve udførelsen. Hun designede på et tidspunkt alle taskerne for Mugler og lavede så fantastiske kreationer. De er robuste, elegante, skarpe og seje på én gang.
Den bedste duft i verden er ‘Mousse de Chene’ fra Le Labo og ‘Radical Rose’ fra Matiere Premiere. Dem og alt af Timothy Han Edition, der laver parfumer, baseret på bøgers fortællinger.
Den seneste ting, jeg har købt, og som jeg elsker, er en lavalampe fra Beau Marche. Jeg kan ikke sige, den opfylder et decideret behov, men den er helt bestemt blevet en af mine yndlingsting. Jeg købte også et Mathias Møllenbach-frugtfad for nylig i en smuk babyblå farve, og da jeg tog til New York i maj, købte jeg en Noguchi-lampe, der nu bor i mit soveværelse. Jeg har også lige købt bogen ‘Money’ af Martin Amis i den bedste boghandel i København; Kirkegaards Antikvariat. Tommy, der driver stedet, er et af de sejeste mennesker, jeg kender.
Den nyindkøbte lavalampe fra Beau Marche, som Davey elsker.
Byen, jeg glæder mig til at komme tilbage til, er Tokyo. Jeg var der i april, hvor jeg interviewede den japanske designer Jun Takahashi om hans kærlighed til at skabe. Det er til et særligt interview, der udkommer til efteråret. Jeg håber på at komme tilbage dertil og hoste et event med hans brand, Undercover, for at fejre udgivelsen.
En af mine bedste venner bor på Bruny Island, en lillebitte ø med 700 beboere ud for Tasmanien i Australien. Hun bor der med sin datter og kæreste, og de dyrker grøntsager og frugt med den mest utrolige udsigt over havet. Jeg skal dertil og fejre nytårsaften med nogle venner senere i år, og på programmet står der bål, madlavning i haven, lokale østers og masser af god, australsk vin.
Yndlingsspottet i min lejlighed er min lænestol. Jeg elsker at sidde her og skrive mails, læse eller ringe til min familie. Min bygning er så hyggeligt med de lave lofter, så man føler sig tryg i rummet. Jeg har boet i et par lejligheder i København – primært i Indre By – men at bo på Christianshavn føles som om, jeg bor i en lille landsby. Jeg elsker at kende naboerne og at spise aftensmad udenfor med mine venner, og at min guddatter Katla kommer forbi efter skole.
Isabella Davey iført kjole fra Nicklas Skovgaard i yndlingsspottet i lejligheden: Lænestolen meed det store Tine Bek-fotoværk bag.
Hvis mit hus brændte, ville jeg redde en stak vintagetallerkener, der står i mit køkkenskab. De var en gave fra min moster til min mormor, og min mor fandt dem, da hun var ved at pakke min mormors lejlighed sammen, efter hun døde sidste år. Min moster døde for et par år siden, så min mor vil gerne have, at min kusine skal have tallerkenerne, og hun har skrevet – hvad jeg kan forestille mig – er et meget specielt brev om historien om tallerkenerne, og hvad de betød for min moster, min mor og min mormor. Min kusine bor i New York og er en del af den amerikanske side af min familie, så hvis det her sted virkelig stod i flammer, ville jeg hive fat i dem. Jeg vil virkelig gerne aflevere dem og brevet til hende. Jeg er ellers ikke så bundet til ting, men jeg vil simpelthen have, at min kusine skal have dette minde om sin mor, så det ville være det eneste, jeg ville have fat i, før jeg hoppede ud ad vinduet for at undslippe flammerne. Forhåbentlig lander jeg ikke på tallerknerne.
De antikke tallerkener var det første, Isabella ville redde, hvis lejligheden brændte. De er et arvestykke og skal overbæres til hendes kusine i USA.
Jeg har læst for mange gode bøger til at fremhæve én, men for nylig har jeg læst ‘The Poetics of Space’ af den franske filosof Gaston Bachelard, ‘Money’ af Martin Amis, en biografi om Keith Haring og en lille bog, ‘You Gotta Keep Your Head Straight About Clothes’, skrevet af den talentfulde Dal Chodha, der er genial og sjov.
Min favoritfarve er blå! Jeg kan varmt anbefale den smukke bog ‘Bluets’ af Maggie Nelson.
I mit køleskab er der altid vin fra Rosforth & Rosforth, en gammel salat og lidt smør.
Af kunsten, som hænger på mine vægge, elsker jeg særligt mit ‘Fiorucci Made Me Hardcore’ limited edition-print af Mark Leckey og mit signerede Jeremy Deller ‘Bless This Acid House’-værk. Jeg har også købt et superspecielt værk af Daido Moriyama, der kommer om et par måneder; En signeret udgave af hans berømte ‘Stray Dog’-billede fra 1971, som jeg har elsket, siden jeg var teenager. Mit smukke, store blomsterværk af den danske fotograf Tine Bek er også noget, der altid afføder komplimenter, når jeg har besøg. Tine har en fantastisk evne til at fange vidunderet i hverdagen – farven og sammensætningen af blomster er så smuk. Jeg bad om, at det skulle være et massivt print, så det er to meter højt. Ved siden af har jeg en original plakat fra da en af mine litterære helte, William Burroughs, spillede i København sammen med en række ikoniske, danske punkbands. Den plakat er supersjælden. Det føles som et lille stykke historie.
‘Fiorucci Made Me Hardcore’ limited edition-printet af Mark Leckey på væggen.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville jeg befri Palæstina.
I løbet af det næste år vil jeg være taknemmelig for det, jeg har. I en tid med sådan global uro, uretfærdighed, smerte og klimanød, føler jeg mig så heldig over det liv, jeg har her. Jeg elsker mit lille hjem og for at citere en anden fantastisk bog: “I love my little life”.
